Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
18. november 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Byridt I Slagelse 

Hesteskadronens onsdags-rideruteGardehusarernes ordinære rute gennem Slagelse bymidte

Byridt påbegyndes hver onsdag kl. 12:30


Slotsalléen - Slotsgade - Bredegade - Korsgade - Løvegade - Christiansgade - Frederiksgade - Schweitzerplads - Jernbanegade - Frederiksgade - Christiansgade - Rosengade - Fisketorvet - Nygade - Fisketorvet - Rådhuspladsen - Skolegade - Skovsøgade - Nielsensminde - Klingeberg - Hestemøllestræde - Fruegade - Slotsgade - Slotsalléen.

Dele af ruten kan variere grundet vejarbejde og ombygning i Slagelse.

Der tages forbehold for ændringer i ruten og aflysning.

På ruten kan man bl.a se:

På Slotsalléen
Her er en 30 m høj flagstang rejst i 1969. Officiel flagning passes af Gardehusarregimentet.
For enden af Slotsalléen v/ Antvorskov: Mindesten for Hans Tausen, rejst i 1891.
Antvorskov klosterruin. Antvorskov var et Johanitterkloster og hovedsæde for ordenen i hele Norden. Ca. 1580 ombygget til Antvorskov Slot af Frederik II. Ved en offentlig auktion i 1774 blev Antvorskov solgt og mange bygninger revet ned.

På Slotsgade
For enden af Fruegade mod Slotsgade ses en smuk gammel bygning fra 1808 opført af munkesten fra Antvorskov. Bygningen blev opført som brænderigård og er i dag Civildommerkontor. Fredet bygning, kl. B.

På Bredegade
Slagelse Gammel Kloster. Slagelse Kloster blev funderet af Kong Frederik II den 24.10.1585, ny fundats af 30.03.1988, dets formål er i henhold til ny fundats at yde enlige og ægtepar, bosiddende i København og Roskilde stift, bolig efter de i fundatsen fastsatte bestemmelser. Som regel optages ingen, der ikke er fyldt 60 år, undtagelse kan finde sted. Ansøgning om optagelse stiles til Klostrets forstander. I klostret er der 21 lejligheder. Den middelalderlige del, opført i 1500, er fredet i kl. B.

Helligåndskirken (Hed oprindelig, til ca. 1767, Helliggeistes Kirke). Opført i årene 1864-65 i stedet for den i 1862 delvis nedbrudte. Kirken, der er bygget i forlængelse af det gamle kloster, Bredegade 7, har ikke noget tårn, men i østgavlen er der ophængt en klokke.
I Helligåndskirken ses de smukke freskomalerier "Barmhjertigheden" og "Taknemmeligheden" af Niels Larsen Stevns, 1938.

På Korsgade
Skulptur: "Et nyt minde". Granitskulptur. Centralbibliotekets gårdhave. Udført af billedhuggeren Edgar Funch. Deponeret af Statens Kunstfond 1972.

Granitskulptur udført af Finn Nielsen. Opstillet i bibliotekshaven. Deponeret af Ny Carlsbergfondet, 1984, i forbindelse med bygningens indvielse.

Skulptur: "Pyramider på stenbord". Af bronze og granit, udført af billedhuggeren Ole Sjøvold. Opstillet på plænen bag Centralbiblioteket i Stenstuegade. Skænket af Slagelse Forskønnelsesselskab i 1994.

Skulptur:"Siddende Pige"(bronze) af Keld Moseholm Jørgensen. Skænket af Slagelse Handels- og Erhvervsforening i anledning af Centralbibliotekets 90 års jubilæum i 1988. Opsat 1989 på gavlen mod H.P Hansens Plads.

H.P Hansens Plads: Granietskulpturen "Mødet med Knok II". Udført af billedhuggeren Edgar Funch, opstillet i 1974.

Eskorte