Under mit NAO-togt på KNUD RASMUSSEN blev en af ugerne brugt på at deltage ved efterårets store samarbejdsøvelse i Grønland. Det foregik med udgangspunkt i Nuuk, i dagene 21 til 25 november. Øvelsen er halvårlig og er skiftevis arrangeret af henholdsvis Grønlands Kommando og Politimesterembedet i Nuuk. Formålet er at træne skibenes besætninger i at samarbejde og yde assistance ved ulykker til søs. 

Mandagen startede med et velkomst og orienteringsmøde i marineforeningens lokaler, som fungerede som samlested for hele ugen. De seks deltagende enheder, KNUD, TULUGAQ og politikutterne SISAK I-IV, blev fordelt i to grupper som skulle øve havari andet skib på hinanden.
For KNUD lød den første opgave på, sammen med den ene SISAK, at yde assistance til den anden SISAK i gruppen. SISAK’en simulerede en grundstødning på et skær med efterfølgende vandindtrængning. KNUD forlagde med vilje langsomt mod den havarerede for at give den anden SISAK mulighed for at påtage sig rollen som OSC. SISAK’en gjorde det fint og klarede lækagen stort set uden assistance fra KNUD. Derefter fik de trukket havaristen af skæret. For at få lidt mere kød på øvelsen simulerede havristen at der kom brand i maskinrummet ved flotbringelsen, hvorved der blev behov for KNUD indsatshold, med røgdykkere og sanit.

Efterfølgende var det KNUDs tur til at agere havarist. Vi forlagde væk fra de to politikuttere, så de kunne få lidt sejl- og forberedelsestid inden ankomst ved havaristen. Jeg havde arrangeret øvelsen om bord med det set-up, at KNUD var en trawler med brand i affaldsrummet. Vi røgfyldte store områder og lavede sort skib, så de tililende indsatshold fik en så realistisk oplevelse som mulig. Det var spændende at se, hvordan de agerede og meget lærerigt for mig, da jeg som øvelsesarrangør skulle give dem feedback efterfølgende.

Tirsdag til onsdag stod den på eftersøgningsøvelse. Et mindre fartøj, afgået fra Nuuk mod Atammik, havde ikke givet lyd fra sig og det var sidst set lige syd for Atammik. Vi forlagde alle mod sidst kendte position og denne gang var KNUD på forhånd udpeget som OSC. De fire SISAK’er tog indenskærsruten, mens TULU og KNUD sejlede udenskærs, henholdsvis tre og seks sømil af kysten. Ved ankomst til sidst kendte position, blev TULU udpeget til LSC for de fire politikuttere. De eftersøgte derefter Fiskefjorden øst for Atammik, mens KNUD forlagde til fjordene nord for Atammik. Da KNUD lige havde sat SAR-fartøjet for hurtig eftersøgning af fjordene, blev TULU af øvelsesledelsen gjort til en havarist. Opgaven ændrede sig derfor hurtigt til en assistance andet skib. Politikutterene lå i nærheden, hvorfor de hurtigt kunne sætte ind med røgdykkere, mens KNUD kunne sende sanitetsholdet med SAR-fartøjet i forvejen.

Derefter blev eftersøgningen genoptaget, kun for at en politikutter senere skulle simulere grundstødning. Igen skiftede fokus og vi fik trænet omstillingsparathed – et velkendt ord i forsvaret. Det skulle dog vise sig ikke at være den sidste overraskelse under eftersøgningen. 04.30, lige da jeg var kommet under dynen efter min 00-04 brovagt, simulerede endnu en SISAK brand om bord og alle mand måtte op og yde assistance til havaristen de næste par timer. Efter succesfuld indsats blev øvelsen afsluttet og vi kunne alle forlægge tilbage mod Nuuk med ankomst kl. 13. På politikutterne er de kun fem-mands besætninger, så de havde ikke haft tid til at få meget søvn, men ydede til trods en god og engageret indsats.

Torsdag var der brand- og sanitetsuddannelse for besætningerne og dagen stod derfor mest på praktiske opgaver for mig, men efterlod bla. også tid til en byvandring i Nuuk. Om aftenen var der arrangeret fællesspisning i marineforeningen, hvilket var en god mulighed for besætningerne til at mødes uden at være iført røgdykkermasker.

Fredagen bød på full-scale katastrofeøvelse. Kystturistskibet Saffaq Ittuk med 35 passagerer om bord, havde brand og efterfølgende eksplosion i skibet med en masse tilskadekomne til følge. KNUD blev varslet telefonisk af MRCC Grønnedal og forlagde straks mod havaristen, mens der blev anmodet om assistance fra alle omkringliggende enheder. Samtidig blev katastrofeberedskabet i land aktiveret, således at alle myndighederne skulle koordinere deres indsats. Fra skibene ydede vi brandslukning og førstehjælp for efterfølgende at evakuere de tilskadekomne i land. Inde på land var der oprettet et modtagelsesområde og sundhedsmyndighederne stod klar til at tage sig af de evakuerede. Det var en meget omfattende øvelse som alle implicerede myndigheder lærte meget af.
Som NAO-elev har det været en spændende og lærerig oplevelse, der har tilføjet arbejdet en ekstra dimension. Normalt har man nok at se til med skibets sikre navigering og drift, men her skulle der også være tid til at håndtere indsatsen og ikke mindst al den kommunikation som det afføder. Tak til KNUD besætning for et særdeles fremragende NAO-togt.