Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Grønlands Kommando
Grønlands Kommandos mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Hercules kommer til Nuuk 
Flyvevåbenet træner flyvning i Grønland
10-11-2011 - kl. 17:02

I disse dage har Flyvevåbnet én af deres C-130 Hercules transportfly i Grønland. Flyet skal træne såkaldte ”Air Drops”, hvilket vil sige, at man øver udkast af materiel og forsyninger fra luften til enheder på landjorden. Flyet opererer fra Kangerlussuaq, hvor godset også pakkes og gøres klart til udkast med faldskærm fra flyets bagende.

 

Den 10 NOV vil flyet imidlertid også flyve disse træningsmissioner i luftrummet over Nuuk. Der vil dog være tale om simulerede udkast, hvilket vil sige, at der reelt ikke udkastes noget som helst. Beboerne i Nuuk vil kunne se en Hercules i lav højde med åben bagsmæk, men behøver altså ikke frygte, at få noget i hovedet. Flyet vil også foretage enkelte starter og landinger i Nuuk lufthavn. Træningen er en del af forberedelsen til, at en C-130 Hercules skal udsendes til Afghanistan i 2012.