01-02-2012 - kl. 17:12
Den 31. januar fløj Sirius Forskole som planlagt til Forsvarets Vagt Mestersvig i Østgrønland.
Vejret der ofte kan drille når man flyver i Grønland, viste sig fra den gode side med klart vejr og en temperatur, der lå på behagelige 15 graders frost.
De syv elever gik straks efter ankomsten i gang med at pakke proviant og materiel ud, så de allerede dagen efter kunne kom i gang med selve vintertræningen. Den står blandt andet på skitræning, orientering, materielkendskab, overlevelse, førstehjælp og 100 km skimarch. Eleverne skal tilbringe den næste måned på og omkring Mestersvig, inden de returnerer til Danmark.