Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Grønlands Kommando
Grønlands Kommandos mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Børnehjemmet Meeqqat Illuat besøger EJMI  
EJMI
Børnehjemmet mødte op med i alt 8 voksne og 14 børn til rundvisning på skibet, sejlads i SAR-fartøjet, videofilm, spil og tegning, mens der – på ganske upædagogisk vis – blev serveret masser af slik, sodavand, kager og pølsehorn.
Inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN, til dagligt også kaldet EJMI, har siden februar 2010 været venskabsskib for børnehjemmet Meeqqat Illuat i Nuuk.
10-10-2011 - kl. 18:37

Dette medfører, at børnehjemmet og skibet laver forskellige arrangementer hvor børnene er i centrum.  Da EJMI ikke har mulighed for at lave det sædvanlige julearrangement i år, besøgte børnehjemmet skibet til en hyggelig eftermiddag, søndag den 9. oktober i Nuuk havn.

Sidst et sådan arrangement løb af stablen var i forbindelse med fastelavn hvor alle børnene med pædagoger var til tøndeslagning på EJMI.  Nu da EJMI havde været væk hele sommeren på en patrulje højt imod nord var tiden inde til endnu et lille arrangement ombord. 

Da EJMI i år ikke har mulighed for at gennemføre det sædvanlige julearrangement med bl.a. uddeling af julegaver, overrakte skibet afslutningsvist en pengegave til børnehjemmet til indkøb af julegaver og ting til julehygge. Pengene bliver løbene indsamlet på EJMI i løbet af året i et gammelt granathylster i messen. Typisk er det besætningen selv, der en gang imellem tømmer lommerne for småpenge, men også EJMI’s mange gæster giver ofte en ”skærv” til granaten. 

I dette års gave indgik også et beløb, som EJMI fik fra organisationen OPERATION JULEMAND ved Thule Airbase i forbindelse med skibets assistance med at bygge en legeplads til børnene i bygden Qeqertat øst for Qaanaaq. På den måde får børnene på Meeqqat Illuat også del i de midler som medarbejdere og soldater på Thule Airbase samler ind til OPERATION JULEMAND og det er vist første gang organisationen støtter så langt imod syd.

Besætningen på EJMI glæder sig hver gang børnehjemmet er på besøg. Det er en skøn oplevelse at kunne sprede lidt glæde hos en flok børn, der måske ikke altid har haft det alt for nemt. Det virkede også som om, at børnene morede sig og flere havde absolut ikke lyst til at forlade EJMI, da arrangementet sluttede sidst på eftermiddagen.