Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
02. september 2010

Indholdsområde

 
Organisation 

Slædepatruljen er under kommando af Grønlands Kommando (GLK) med hovedkvarter i Grønnedal i Syd Grønland.

SIRIUS har hovedstation i Daneborg (74 grader nordlig bredde). Desuden har SIRIUS understationen Ella Ø i Kong Oscars Fjord (72 grader nordlig bredde); denne er kun åben i sommerperioden (juli til september), hvor den bemandes af 4 - 6 mand fra SIRIUS, der udlægger depoter med egen kutter.

I sommerperioden er der 3 SIRIUS-årgange i området: de der skal hjem efter 2 års tjeneste, de der skal blive endnu et år samt det nye hold der skal starte deres 2 års tjeneste.

Udover de 12 mand ved Slædepatruljen, har forsvaret 2 tidligere tjenestegørende ved SIRIUS/STATION NORD placeret på den nedlagte flyveplads Mestersvig (250 kilometer syd for Daneborg). Disse 2 indgår i SIRIUS overvågning og radiotjeneste, samtidig med, at de passer landingsbanen på 1800 meter og vedligeholder mere end 10 store bygninger.