Militær station beliggende på Prinsesse Ingeborg Halvø i Kronprins Christians Land, Nordøstgrønland.
Position 81°36' Nord 16°40' Vest. Kun 933 km fra Nordpolen.

Station Nord er "hoveddøren" til Nordøstgrønland fra luften.
Regelmæssig besejling af fjordsystemerne indenfor Nordostrundingen er ikke mulig på grund af is. Åbent vand forekommer med uregelmæssige mellemrum, ca. hvert 5. - 10 år.
Klimaet er arktisk ørken. Gennemsnitstemperaturen er -14°C og der falder mindre end 100 mm nedbør årligt. I den ultrakorte sommer kan temperaturen undertiden snige sig op på +16°C. I februar kan temperaturen dale til -50°C. Den sne som ikke falder på selve stationen kommer til gengæld hertil i rigelig mængde, med de hyppige efterårs- og vinterstorme. Undertiden er alle bygninger begravet i sne.
Fra 9. april til 4. september (148 døgn) er solen konstant over horisonten. Fra 16. oktober til 25. februar (133 døgn) forbliver solen ude af syne, under horisonten.
Station Nord er underlagt Grønlands Kommando, der er ansvarlige for Forsvarets opgaver på Grønland.
Adresser
Spørgsmål om Station Nord kan rettes til:
| Logistik Center Grønland |
| Flyvestation Aalborg |
| Thisted Landevej 53 |
| 9430 Vadum |
| e-mail: glkoord@mil.dk |
| Tlf.: 45 98 19 65 52 |
| Fax: 45 98 19 65 59 |