Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
Hærens Ildstøtteskole
Forsvaret
19. marts 2010

Indholdsområde

 
 

Chefens velkomst

Oberst B. Mejlholm

Som chef for Hærens Ildstøtteskole og samtidig Tjenestegrensinspektør for Artilleriet i Danmark byder jeg dig hermed velkommen til skolens informationssider, som jeg håber vil give et lille indblik i hvilke opgaver vi er pålagt, hvilket indhold skolen har, samt hvordan vi arbejder.

Skolen ser det som en af sine væsentlige opgaver at uddanne unge mennesker til ledere inden for artilleriet og luftværnet og finder, at en leder ikke blot skal være fagligt kompetent, men også - og ikke mindst - have de rette holdninger til at være leder i krisesituationer med respekt for de menneskelige værdier.

Herudover opretholder og udbygger skolen et højt niveau af ekspertviden, som alle - inden for såvel som uden for forsvaret - kan drage nytte af.

Såfremt du skulle have lyst til at vide mere om skolen og dens aktiviteter, er du meget velkommen til at kontakte os, og på den baggrund måske aflægge et besøg.

Skolens motto er:

"Viden er styrke"

Birger Mejlholm
skolechef