Konferencen, der var den femte i rækken af danske MUNs, varede fra mandag til lørdag i efterårsferien og blev præsenteret (af den velformulerende blondine) som en enestående mulighed for at få fagligt indblik i topdiplomatiske forhandlinger og -viklinger, sikkerhedspolitiske problemstillinger, FNs sikkerhedsråd egentlige praktik og udfoldelse samt en sand social tour de force med deltagende universitetsstuderende fra hele verden. Konferencen skulle denne gang omhandle problematikken i Somalia hhv. med terroristorganisaiton Al-Shabaab, pirateriet og landets stabilitet i sig selv. Konferencen skulle i år finde sin geografiske location på Frederiksberg Slot – hvilket jo gav os kadetter en klar hjemmebanefordel. Så langt så godt!

Præsentationen viste sig hurtigt at være ganske sandfærdig. Mandagen blev spenderet med introduktion, meet’n’greet, foredrag ved en af de juridiske spidser i Danmark hvad angår de juridiske aspekter af sikkerhedsrådet og en dokumentar om somaliske pirater med besøg af filminstruktøren. Efterfølgende ramte vi aftensmaden, social games og til sidst åbnede de venlige og hjælpsomme kadetter naturligvis kælderen.

Tirsdagen og onsdagen bød igen på et højt niveau af professionalisme både i form af diverse deltageres indgående indsigt i folkeret, aktuelle udenrigspolitiske dispositioner internationalt og så sandelig også i form af foredragsholderne. Topfolk fra embedsmandsværket i udenrigsministeriet var blandt andet repræsenteret i løbet af de to dage. Det krævede sin kadet at ækvivalere de ivrige jurastuderende og statskundskabsnørderne når der skulle stilles kritiske spørgsmål. Især besøget i udenrigsministeriet berørte emner der hurtigt gjorde, at spørgsmål også blev rettet mod os - især de vordende premierløjtnanter. Særligt måtte kadetter fra hold Storrud give svar på tiltale og blande sig i diskussioner om mandater versus RoE (Rules of Engagement) samt diskussioner om definitionen på væbnede konflikter, og hvorvidt ’krig’ overhovedet var et relevant fagterm. Undertegnede løjtnant er dybt taknemmelig overfor de hedengangne lektioner på grundofficersuddannelse 1(GRO 1) med ”folkeretsfeinschmecker” lektor Henning Duus og hans paragrafrytteri.  At have deltaget i COIN-dagenes (Counter Insurgency) foredrag om pirateribekæmpelse var desuden godt givet ud, det var højaktuelt.

Tirsdagen og onsdagen bød naturligvis på restaurantbesøg med efterfølgende byture og ’social networking’ – og her måtte kadetterne naturligvis vise høj cigarføring. Tirsdagen og onsdagen blev taget i en og samme omgang, alligevel forelå der under onsdagens besøg på studenterhuset ros til kadetternes ”ulastelige påklædning og soignering” under besøget i Udenrigsministeriet. Et besøg der naturligvis blev foretaget i prangende stil i M/69. Noget der i øvrigt afstedkom at tre kadetter – der som de eneste valgte at møde 30 minutter før tid (og ikke, som flere civile deltagere, op til 45 minutter for sent) – endte med at blive lukket ind i ministeriet med adgangskort uden den mindste kontrol. Vigtig ser man åbenbart ud!

Og så går det rigtig i gang…

Torsdag startede den egentlige konference med sikkerhedsrådets første session som varede fra morgen til tidlig aften. Her var det udpræget korrekthed, regelrytteri og kommunikative evner der var i spil – ved første øjekast. Bag scenen var der dog anonyme tip til den integrerede presse, baglokaleforhandlinger med umiddelbare politiske modstandere og fæller. For egen regning faldt jeg hurtigt ind i spillets virkelighed, stærkt hjulpet på vej af at alt kommunikation foregik på engelsk. Jeg var nu en skånselsløs, patriarkalsk, småkorrupt, kompromisløs, med en fortid i KGB-havende russisk diplomat der brugte store armbevægelser og relativt få ord – men i baglokalerne var den pragmatiske politiske stillingtagen dominerende. Linjerne blev hurtigt trukket op, og inden mødet blev ophævet indtil morgendagen, var der skabt to tydelige akser i sikkerhedsrådet: BRICS (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) overfor en vestlig/europæisk akse (USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Portugal). Nu stod kampen om især de afrikanske landes kunst og desuden om at finde fælles fodslag indenfor disse ’alliancer’.

Forhandlingerne og diskussioner stod hele tiden om reelle politiske dilemmaer, og som repræsentant (hver delegation bestod af enten to eller tre deltagere) skulle man have godt styr på sit ’eget’ lands holdninger og dispositioner. At de såkaldte p5 (Permanent Five) lande sidder med al magten i sikkerhedsrådet, var også hurtigt tydeligt i vores simulation, og allerede på førstedagen blev vi i et lukket p5-møde enige om at udelukke diskussionen om terrorisme i Somalia fuldstændig fra forhandlingerne da vi ikke anså det for relevant. Herefter lagde vi pres på vores samtalepartnere - og snart var det kun en af de 15 delegationer der så meget som gav små pip fra sig i den retning.

Endnu engang bød aftenen på en bytur (og forudgående restaurantbesøg), og endnu engang var kadetterne ’last men standing’ – et ry som ’partymakers’ var hurtigt skabt for ’the military guys’, som vi hjerteligt blev refereret til som.

Fredagens møde bar præg af en høj grad af drama i sikkerhedsrådet, linjerne blev trukket hårdere og hårdere op. Der blev benyttet tidsudtrækningstaktikker vha. de meget rigide møderegler og fabrikerede pressehistorier blev lækket til rådet (en af dem, om amerikansk støtte til kenyanske angreb ind i somalisk territorium, viste sig at være skræmmende tæt på virkeligheden da politiken bragte en meget lignende artikel to dage efter). Fredagen var dog også den helt store fest og på trods af at kadetterne nu var hårdt brugte, var alle i den helt store stemning til meget fordelagtige priser på Ideal Bar. DanMUN havde lejet stedet i to timer inden andre gæster kom og aftenen virkelig gik i gang. Aftenen blev dog indledningsvist brugt til politisk lobbyismearbejde; p5 landene havde sat sig sammen med de to ’draft resolutions’ som hhv. BRICS+friends og de vestlige magter havde udgivet til rådet. Dette havde resulteret i indrømmelser og en aftale, der på forhånd ville garantere en vedtagelse i rådet dagen efter. Nu skulle eksempelvis Sydafrika tales til ro og have at vide at de ikke kunne få yderligere indflydelse. Dette var naturligvis fordelagtigt at gøre efter at rigelige mængder vin og god mad var indtaget og stemningen var høj.

Efterhånden medtagne for alles vedkommende indledtes det endelige møde, der egentlig bare var en lang drilsk session der ledte op til den uundgåelige afstemning af den nye foreslåede resolution,  samt de amendments man i baglokalerne var kommet frem til i løbet af morgenen. Traditionen tro benyttede både Kina og Rusland veto overfor en amendment hver, mens den endelige afstemning var en enstemmig vedtagelse af den samlede resolution. Det udløste klapsalver – og for den russiske delegations vedkommende, naturligvis en skål i vodka.

Herefter fulgte diplomoverrækkelser og andet inden et par enkelte ildsjæle satte sig sammen for at gennemrette den endelige resolutionen, og resten tog hjem for at forberede sig til den store gallafest der er afslutningen på en DanMUN konference.

Gallafestens umiddelbare indtryk for de flestes vedkommende var stor begejstring for de fremmødte gallauniformer (med dertilhørende kadetter) og i øvrigt en helt fantastisk stemning afstedkommet af de mange dages samarbejde, modarbejde, sociale samvær og i fællesskab udfoldende interesse for sikkerhedspolitik. Oprindeligt var bordplanen afslappet og ingen taler udover prisoverrækkelsen var aftalt. Dette fik kadetterne dog hurtigt spoleret. Frem blev Emma Gad trukket og hurtigt var der borddamer og bordherrer, som det sig hør og bør. Servietter blev lagt i skødet, lektioner i Emma Gad afholdt og en enkelt kadet (måske undertegnede, måske ikke) gjort til skamme af sin borddame, som viste sig at være både adelig og mere velbevandret i Emma Gad end – formoder jeg – selv de fleste kaptajner. En af arrangørerne med hurtigt shanghajet til at holde damernes tale, en karismatisk amerikansk kvinde blev bedt om at holde en for mændene, og naturligvis arrangerede vi selv en sketch,der hyldede arrangørerne og slog vores ry som partymakers fast. Det samme gjorde i øvrigt prisoverrækkelsen til ’The Best Party Animal’, som naturligvis så samtlige kadetter nomineret (nogle to gange og en lykkelig løjtnant hele tre gange).

Efterdønningerne har for flere af os deltagende kadetter været en ny orientering, hvad angår mulighederne for en stærkere grad af samarbejde med andre studier. Den kæmpe tradition der er for foreningsarbejde som i DanMUN (og det ræs der er for at smide den slags på CV’et) blandt universitetsstuderende er voldsom, og på det punkt har vi klart nogle mangler hvis vi vil opfattes som en seriøs meddeltager. Omvendt er det tydeligt, at når vi så deltager, så bliver vi for alvor sat på landkortet som et ’ligeværdigt’ studie, og i øvrigt respekteret som eksperter på det militære område. Der er en del folk derude, der studerer de politiske, sociale og kulturelle implikationer af det vi laver, som er mere end begejstrede for at høre om det fra os. Mange af dem er tilfældigvis også fantastisk søde og så er frekvensen af piger på den slags studier, som oftest langt højere end på vores eget.

Således CIMIC. Et par af os har nu involveret os som arrangører i DanMUN mhp. DanMUN 2012, som forventeligt også skal holdes på slottet til den tid – meld jer til for at få en helt fantastisk oplevelse. Forhåbentligt kan i igen at få folks øjne op for, hvor socialt og fagligt kompetente vi officerer kan være.

Links:

www.danmun.dk

facebook.com/pages/DanMUN-Danish-Model-United-Nations