09-02-2012 - kl. 12:45
Af kadet M. Vinding, hold Anker
Det var den 22. december 2011. Hele hold Anker stod samlet antrådt i Ridehuset. Anledningen var vores udnævnelse til løjtnant og dermed afslutningen på GRO 1. Den første halvdel af uddannelsen var afsluttet, og hvilken afslutning det var. Det sidste semester havde budt på en lang række oplevelser, syv ugers øvelse og kurser, to eksamenssynopser, en masse mindre engelsk- og taktikafleveringer, utallige gruppeprojekter og klassefremlæggelser, syv henholdsvis mundtlige og skriftlige eksamener. Den sidste del af perioden var til tider hektisk. Blandt andet kom vi hjem kl. 20.00 en fredag aften efter en tur hos Jægerkorpset, hvor søvn og mad havde været stærkt begrænset i to uger, og skulle så op til eksamen i statskundskab mandag morgen kl. 08.00. Med følgende eksamen i ledelse tirsdag og ugen efter mundtlig eksamen i engelsk, virkede afslutningen mildest talt uoverskuelig. Men nu stod jeg der i Ridehuset med en god udtalelse fra Jægerkorpset, et 7-tal i statskundskab, et 12-tal i ledelse og et 12-tal i engelsk, og jeg måtte erkende, at det var overkommeligt, om end det havde føltes, som om at jeg havde løbet et dagligt maraton tre uger i træk. Jeg stod og tænkte på den sidste tid, jeg havde været igennem, og hvor meget jeg så frem til de to ugers juleferie – på dette tidspunkt, tænkte jeg ikke på, hvad der ventede mig på den anden side af ferien.

Starten på GRO 2 var rolig, de første tre dage. Dog havde vi en time med vores holdfører, der varslede at roen snart ville ophøre – vi fik blandt andet forevist et diagram, hvoraf det fremgik at vores timeantal i det kommende semester ville stige betragteligt i forhold til første halvdel af uddannelsen. Efter de første tre dage begyndte det da også at tage fart, timeantallet var steget og der blev brugt mere tid i skolen end før, opgaverne var ligeledes blevet større. En taktikaflevering var nu ikke længere fem sider men 15 og skulle laves på ti timer. Forberedelserne til timerne var ikke længere læsning af 20-40 sider men, nu nærmere omkring de 100. Men opgaverne og forberedelsesmængden var ikke kun blevet større, de har også ændret karakter. Vi har bevæget os fra delingsførerniveauet til kompagnichefniveau, hvilket betyder, at der skal læres en ny overvejelsesmetodik og at de hensyn, der skulle tages og de forskellige delelementers vigtighed har skiftet. Alt dette samtidig med at der var blevet indført nye fag så som krigshistorie, som betød at vores omstillingsberedskab skulle skærpes yderligere. Også holdning til hvorledes vi skal begå os, har ændret sig. Den holdningsprægning som skolen tidligere har været en del af, er vi nu selv ansvarlige for, vi skal i langt mindre grad stå til ansvar overfor vores lærere og holdfører, men i højere grad overfor os selv. De nye udfordringer er større og mere komplekse, men dermed også mere spændende og mere udviklende. Starten på GRO 2 varsler et travlt og hektisk semester, under eget ansvar. Men det er noget af det, der forbereder os på vores kommende virke, ude på den anden side af slottets mure, hvor vi for alvor skal gøre os fortjent til at bære officerernes eftertragtede stjerner og de forpligtelser de medfører.
Jeg glæder mig.