Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Officersskole
Forsvarets logo
25. maj 2012

Indholdsområde

 
I 142 år har Hærens Officersskole afholdt parader på Frederiksberg slot 
Parade og tambourkorps, fremstilling af Hærens Officersskoles embedsfane for nye kadetter samt skolechefens tale markerede skoleårets begyndelse 28. september 2011.
17-10-2011 - kl. 13:15
Af major Morten Kjelmann, presseofficer
Fanen

Løjtnant Broch i fuld fart"Fanen I ser, er Hærens Officersskoles fane. Den skal æres og behandles med respekt", sådan beskrev Chefen for Hærens Officersskole (HO), oberst Eigil Schjønning blandt andet skolens embedsfane i sin tale ved skoleårets begyndelse. Obersten forklarede fanens historiske betydning som samlingspunkt for militære enheder, og endvidere hvorfor paraderne i slotsgården på Frederiksberg slot var vigtige for opbygning af traditioner og korpsånd i Hærens officerskorps.

Under paraden blev to officerer fremhævet for deres særlige og ekstraordinære indsats. Kaptajn Michael Lodberg-Velløv blev tildelt kr. 3.000,- af Tuborgfondets legatportion for hans store arbejdsmoral, punktlighed og altid anstændige samt Kaptajn Lodberg-Velløvværdige fremtoning. Løjtnant Poul-Henning Valeur Broch blev tildelt et gavekort på kr. 1.000,- for hans særlige præstationer for og i idrætten på skolen og i fritiden. Begge officerer fik en rungende klapsalve af hele skolen.

Løjtnant Poul-Henning Valeur Broch sagde efterfølgende: ”Det kom fuldstændigt bag på mig, da chefen råbte mit navn op, og befalede mig til at træde an foran hele officersskolen. Jeg tænkte, at der var meget langt op til obersten, og at jeg hellere måtte skynde mig. Så jeg besluttede mig for at løbe hele vejen, og kom først bagefter i tanke om, at en officer ikke løber med sabel ophængt. Men det var en god følelse at blive tildelt HO idrætspris”.

Paraden varede 30 min. og den blå himmel over slotsgården på Frederiksberg slot satte begivenheden i ramme.

Paradestyrken












Chefen for Hærens Officersskole og Chefen for Grundofficersuddannelsen