Det er mig, i min funktion som Kældermester, forundt at nedfælde nogle ord om Kadetkælderen og hvad den betyder for kadetter og elever på skolen. Denne opgave lød som værende nem og ligetil, dog viste sig at være betydelig sværere end først antaget. Jeg blev derfor nødsaget til at rådføre mig med de elever og kadetter der jævnligt gæster dette ydmyge etablissement kaldet ’Kælderen. Og sammenlignet med landets øvrige messer, så er ’Kælderen ofte velbesøgt torsdag og fredag efter skole. Der skal jo lige være tid til en lille én… Eller to. Men hvorfor? Hvad driver eleverne til øllet? Er hverdagen på skolebænken langt mere frustrerende end geledtjeneste? Er det ugens frustrationer der skal drikkes væk? Jeg ville dog mene at ’Kælderen er langt mere end det.
 
I ’Kælderen er det andre ting der tæller. Det er ligegyldigt hvem der er god til idræt, hvem der er den taktiske snedige og hvem der er fortaler for de bløde værdier. Hernede er alle ens, fra den yngste nystartede sergent til den ældste VUT’er. Selv lærerne lægger gerne vejen forbi en fredag eftermiddag, for at tilbringe lidt tid med gamle bekendte og kommende kolleger… Fordi i ’Kælderen knytter man bånd på tværs af rang og regiment. I ’Kælderen får du muligheden for at skabe det netværk der senere i livet gør arbejdet i geleddet meget mere spændende, for både ledere og menig personel. Og i ’Kælderen er der nogle sociale kompetencer de besøgende lærer, kompetencer i forbindelse med omgang med andre mennesker, både ligestillede, overordnede og efterstående. Og i en hær hvor soldaten og mennesket er i centrum som vores vigtigste ressource, så er evnen til at omgås med andre mennesker uvurderlig.
Det er i hvert fald min holdning….