Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Operative Kommando
Forsvaret
25. april 2014

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Læger uden grænser 
ENGLAND: Det danske felthospitals læger, sygeplejersker og sygepassere er for første gang samlet og på øvelse i England før udsendelsen til Afghanistan i juli
28-01-2009 - kl. 13:43

Personellet i det danske felthospital skal fra juli og tre måneder frem afløse briterne på felthospitalet i Camp Bastion.

Derfor er personellet taget til England for at gennemføre den første samlede øvelse på den britiske hærs træningscenter, der ligger i York.

- Det er første gang, vi har alt personel samlet, siger chefen for felthospitalet, stabslæge-2 Jens Tingleff, der længe har været i gang med forberedelserne til udsendelsen.

- Det er dejligt som chef at have hele styrken samlet, siger Tingleff.

Chefen for felthospitalet Jens Tingleff, tv, sammen med sin næstkommanderende Peter Anders Christensen, der er narkoselæge, og s

Chefen for felthospitalet Jens Tingleff, tv, sammen med sin næstkommanderende Peter Anders Christensen, der er narkoselæge, og som tidligere har været udsendt til Kosovo, Kabul, tre gange til Kandahar og en gang til Helmand-provinsen. Fotos: Jørgen Kølle.

- Vore læger og sygeplejersker er jo dygtige hver især. Det ved vi godt. Nu gælder det om at få dem arbejdet sammen i de enkelte afdelinger, og så skal de selvfølgelig opnå det nødvendige kendskab til det britiske materiel, som vi skal anvende. Næste gang, vi samles, er i Vordingborg i slutningen af juni, og derfra flyver vi igen til træningscenteret i York på en øvelse, som slutter med, at vi bliver godkendt til udsendelse, og umiddelbart efter flyver vi så til Helmand-provinsen i Afghanistan.

Det britiske træningscenter blev indviet i begyndelsen af 1991, og det indeholder moderne materiel og udstyr. Her er det røntgen

Det britiske træningscenter blev indviet i begyndelsen af 1991, og det indeholder moderne materiel og udstyr. Her er det røntgenapparatet, der betjenes af radiograf Morten Sørensen, mens laborant Gunhild Madsen har indtaget pladsen som patient.

Det britiske træningscenter består blandt andet af en stor hal, der er indrettet på nøjagtig samme måde, som de britiske felthospitaler i Irak og i Afghanistan, og det er udstyret med top-moderne materiel.

Der er modtagelse, hvor patienterne prioriteres, skadestue med ambulant behandling, operationsstuer, intensivafdeling, sengeafdelinger, laboratorier, røntgen og CT-scanning, tandlæger og en psykologafdeling. Og de britiske instruktører er meget erfarne. De har alle være udsendt mindst én gang, og de opnår hurtigt en stor rutine i at træne dem, der står foran udsendelse. Med udsendelser af tre måneders varighed skal der fire hold til Irak og fire hold til Afghanistan, og hvert hold skal gennem to øvelser. Det bliver 16 øvelser på et år, så det er fast arbejde for instruktørerne.

De første dage på træningscentret går med at få kendskab til det britiske materiel og udstyr. Her er det sygeplejersker, der afp

De første dage på træningscentret går med at få kendskab til det britiske materiel og udstyr. Her er det sygeplejersker, der afprøver iltmasker. Fra fredag til søndag gennemføres en egentlig øvelse, og sent søndag aften er alle tilbage i Danmark.

Der er 85 danskere med på øvelsen i York, og stemningen er særdeles god. Over halvdelen af dem har tidligere været udsendt i internationale missioner som enkeltpersoner eller i mindre hold, så der er gode muligheder for at udveksle erfaringer både i forbindelse med undervisningen og i forhold til den kommende udsendelse.

- Det er briterne, der har anmodet Danmark om at sende personel til felthospitalet i Camp Bastion i tre måneder, siger den danske chef Jens Tingleff. Det er en stor tillidserklæring til de danske soldater og til felthospitalets personel og deres kunnen, og vi vil selvfølgelig gøre alt for at leve op til den tillid, som briterne har vist os.