Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Operative Kommando
Forsvaret
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Danske soldater retur fra ørkenoperation 
AFGHANISTAN, Camp Bastion: Efter to uger i ørkenen er alle vel tilbage i lejren.
19-11-2006 - kl. 18:57

Af presseofficer Nikolaj Grøn

Dansk Eagle på patrulje i den afghanske ørken.

Dansk Eagle på patrulje i den afghanske ørken.

Den indsatte styrke er netop hjemvendt til Camp Bastion efter to uger på operation i den afghanske ørken. Alle er tilbage og har det godt.

Styrken var sammensat af over hundrede danske soldater fra den lette opklaringseskadron og et antal specialister indenfor ammunitionsrydning, signaltjeneste, ildstøtte fra fly- og artilleri og militærpoliti.

De danske soldater patruljerede i den nordlige del af Helmand-provinsen i området mellem Now Zad og Musa Qala, for at danne sig et indtryk af området, befolkningen og oprørsgruppernes indflydelse.

Det er nok tvivlsomt, om oprørsgrupperne har nedlagt våbnene, men den slagkraftige danske styrke inviterede ikke ligefrem til kamphandlinger. Der har således kun været et enkelt eksempel på, at oprørere har forsøgt at beskyde den danske styrke i tirsdags, og forsøget blev som bekendt slået tilbage af de danske soldater.

Efter ankomsten til Camp Bastion står programmet på vedligeholdelse af materiel og generel genopbygning af kampkraften. Den engelske køkken er en kærkommen afveksling efter to uger på feltrationer, og lejrens andre faciliteter står også i skærende kontrast til livet i ørkenen, hvor de seneste dages voldsomme regnvejr visse steder har forvandlet ørkenen til det rene mudderbad.

Overnatning i den afghanske ørken.

Overnatning i den afghanske ørken.