Lidt om feltpræstens arbejde
Feltpræstetjenesten er en folkekirkelig tjeneste.
Feltpræsten er præst i folkekirken og har en korttidskontrakt med forsvaret.
Folkekirken er en evangelisk-luthersk kirke. Men
feltpræsten er forpligtet på at yde soldater fra andre trossamfund
hjælp. Det kan være ved personlig hjælp eller med at etablere kontakt
til soldatens pågældende trossamfund, hvis dette er muligt.
Feltpræsten er tilknyttet hærens og hærhjemmeværnets
enheder i den nationale struktur. Ved international tjeneste tilknyttes feltpræsten midlertidigt den udsendte enhed.
Feltpræsten er uden for den militære rækkefølge og har samme rang som den person, feltpræsten står overfor.
Feltpræsten støtter hærens myndigheder ved overbringelse af dødsbudskab, kistemodtagelse samt militær begravelse.
Feltpræsten er non-combattant og er i lighed med sanitetspersonel omfattet af særlige bestemmelser i henhold til internationale konventioner.
Feltpræsten er operativt underlagt sin enheds chef og feltpræstetjenesten er et chefansvar.
Feltpræsten er i udøvelsen af sit præstelige virke uafhængig.
Feltpræsten har i udøvelsen af sit gejstlige virke tavshedspligt.