01-12-2010 - kl. 10:10

Tirsdag den 30.
Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland (TFR S) har 29.-30. november deltaget i sneberedskabet med flere køretøjer. Der har således været indsat pansrede mandskabsvogne (PMV) til støtte for ambulancekørsel i Svendborg og Bogense-området flere gangen i perioden.
TFR S opretholder i øvrigt beredskab således:
- I Bogense og Svendborg samt Fredericia med en PMV hvert sted.
- I Haderslev med tre PMV fra morgen 1. december til støtte for Falck.
- I Kolding med en bjærgningsvogn fra morgen 1. december til støtte for Falck.
- I Vejle med tre lastvogne fra morgen 1. december til transportstøtte for politiet.

Mandag den 29.
Totalforsvarsregion Midt deltager aktivt i sneberedskabet, og kort efter middag var status følgende: Pansrede mandskabsvogne (PMV) udstationeret i Grenå, Randers, Odder og Horsens.
Yderligere en PMV fra Skive vil være klar ved Falck i Ebeltoft omkring kl. 14.
Totalforsvarsregion Midt har afgivet fem mand til støtte for politiet i forbindelse med et færdselsuheld på A13 ved Hjøllund. En lastbil er væltet og spærrer vejen.
Totalforsvarsregion København har indsat en pansret mandskabsvogn i sneberedskab til støtte for Falck i Helsinge.
Nordsjællands politi har grundet besvær med at komme frem gennem snedriverne anmodet om støtte af to terrængående køretøjer.
Lørdag den 27. og søndag den 28.
Totalforsvarsregion København har deltaget i sneberedskabet med tre pansrede køretøjer og en MAN8 i Ballerup, Lyngby, Hillerød, Stenløse og Taastrup. I løbet af indsættelsesperioden var der fem indsættelser for PMV.

Fredag den 26.
Hærens ammunitionsryddere har assisteret politiet i Fredericia med afhentning af en håndgranat.
Totalforsvarsregion Midt har fredag formiddag aktiveret dele af sneberedskabet ved udstationering af to pansrede mandskabsvogne (PMV) i henholdsvis Randers og Hornslet. Yderligere to PMV fra Holstebro er i beredskab.

Torsdag den 25.
Hærens ammunitionsryddere har hentet og destrueret diverse gamle våben- og ammunitionsdele på Fyn.
Tirsdag den 23.
Totalforsvarsregion Midt assisterer politiet i Århus med afspærring af en nedstyrtningstruet ejendom i Århus Nord.

Mandag den 22.
Totalforsvarsregion København har assisteret Nordsjællands politi med afspærring af en brandtomt i Værløse.
Tirsdag den 16.
Hærens ammunitionsryddere har hentet diverse ammunitionsgenstande hos politiet i Padborg.
Hærens ammunitionsryddere har hentet en gammel tysk raketmotor, der var indleveret til politiet i Års.
Mandag den 15.
Hærens ammunitionsryddere har hentet en granat på en genbrugsplads i Hvam ved Møldrup.
Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland har assisteret politiet i Vejle i forbindelse med fund af en mulig bilbombe.
Fredag den 12.
Totalforsvarsregion København har afgivet personel til en bevogtningsopgave i Charlottenlund efter en skudepisode.
Torsdag den 11.
Hærens ammunitionsryddere har fjernet en tom granat fra et vejarbejde på Amager.

Tirsdag den 9.
Hærens ammunitionsryddere har afhentet og destrueret seks Chrysanthemum-bomber for politiet i Svendborg.
Mandag den 8.
Hærens ammunitionsryddere har støttet politiet i forbindelse med en ransagning i Slagelse.
Hærens ammunitionsryddere har støttet Kriminalteknisk Center Nord i forbindelse med en sag ved Aalborg politi.
Søndag den 7.
Hærens ammunitionsryddere har hjulpet Syd- og Sønderjyllands politi med at åbne et våbenskab i Oksbøl.

Fredag den 5.
Hærens ammunitionsryddere har hentet en mistænkelig pakke ved den tyske ambassade. Pakken indeholdt dog kun almindeligt kontorudstyr.
Hærens ammunitionsryddere har hentet en håndgranat uden detonator på en legeplads i Greve.

Torsdag den 4.
Hærens ammunitionsryddere har assisteret Lyngby politi i forbindelse med et mindre gasudslip.
Totalforsvarsregion Sjælland har haft indsat to mand til bevogtning af et gerningssted i forbindelse med en påsat brand i Kalundborg.

Onsdag den 3.
Totalforsvarsregion Midt har assisteret politiet med afspærring i forbindelse med en brand i Grønhøj.
Hærens ammunitionsryddere har hentet og destrueret en markeringsgranat i Ærøskøbing.
