25-01-2012 - kl. 12:11
Tekst: SSG M. Ipsen. Foto: OKS-1 T. Jensen.

13 nye sergenter har taget opstilling til det afsluttende holdfoto i kasernens Parolesal.
25. januar 2012 kl. 1100 står 13 reserveofficerselever i flotte og funklende udgangsuniformer klar til parade. Der lyder et samlet brag når de skinnende sko samles i en retstilling, når der meldes af til chefen for Hærens Sergentskole oberstløjtnant V. Ravn!

Oberstløjtnant V. Ravn taler til de nye sergenter samt de pårørende i Parolesalen.
Oberstløjtnanten bød pårørende velkommen til Kasernen med ordene: ”I kan være stolte af disse unge mennesker som står klar her i parolesalen”. Forsvaret har brug for ledere og for 7 deling RESOF 2011-2 er 6 måneders uddannelse og træning vel overstået her på Hærens Sergentskole.
Til jer sergenter som skal i praktik ved Hærens enheder skal I gå foran med gode holdninger og det personlige eksempel.
Det personlige eksempel er et vigtigt og synligt ledelsesredskab som gør, at I er med til at motivere soldaten. Den danske soldat anno 2012 er positiv og udadvendt og elsker udfordringer. Dette er et godt udgangspunkt for jeres fortsatte personlige udvikling i den kommende tid i Hæren.
Afslutningsvis et stort tillykke med de eftertragtede vinkler og et veloverstået resultat. Herefter var der præmieuddeling:
Bedst beståede elev sergent Kasper Kaagaard et flot gennemsnit på 9,6
Bedste skoleskytte sergent Tenna Lundberg Poulsen
Bedste feltskytte sergent Anna-Sophie Stensgaard Oliel
Bedste idrætsudøver sergent Lasse Skovgaard Nielsen
Bedste kammerat sergent Lasse Skovgaard Nielsen

Sergent Kasper Kaagaard bestod som bedste elev med et flot gennemsnit på 9,6.
Der blev ved samme lejlighed udleveret en fanebærerbefaling til sergent Kasper Le Fevre lund.
Efter den officielle ceremoni havde forældre og pårørende mulighed for hyggeligt samvær med kaffe og kransekager.
Et stort tillykke med udnævnelsen og held og lykke i fremtiden.
Eksamensbeviser udleveres af skolechefen.