De 20 sprogofficerselever, der i små fire måneder udgjorde 8 DEL på Hærens Sergentskole, er rykket til Institut for Sprog på Forsvarsakademiet. Der er mindre fokus på, om støvlerne er pudsede, og de når heller ikke at blive så beskidte på en almindelig dag.


Sønderborg: Det er mindre end to måneder siden, at hverdagen så sådan ud. Her efter gennemførelsen af den praktiske prøve i førervirke.

Hvor der i Sønderborg var fokus på grøn tjeneste og ’militær opdragelse’, er vægten nu et andet sted. På sprog. På grammatik, fonetik og gloser – i et større omfang end de fleste af os nok helt havde forberedt os på. Jo jo, vi havde da hørt om ”8 x 8 x 8”-princippet. Det vil sige: otte timers undervisning, otte timers lektier og otte timer til søvn og eventuel fornøjelse. Men mon ikke det var lidt overdrevet?

Det var det så ikke, har vi fundet ud af.

Men det er sjovt, spændende og udfordrende – også selv om de krøllede bogstaver kan drille, og visse lyde kan kræve tæt på umulige slag med tungen.

Sidste hold med pashto
8 DEL er blevet til yngste hold på Institut for sprog og har fået tilgang af to nye elever, der havde den militære uddannelse. Der er 10 på pashto og 12 på arabisk. Pashtunerne bliver i øvrigt sidste hold af sin slags; fra august 2012 hedder det arabisk og farsi.

Det interne drilleri sprogene imellem går primært på, hvor klogt det er at læse et sprog, der kun kan bruges i en krig, vi er ved at trække os ud af, mens araberne må høre for, at de læser et sprog, som de måske aldrig kommer til at anvende.

De to uddannelser minder i opbygning om hinanden, men der er selvsagt forskel på at læse et sprog som arabisk, der er så velstuderet og i forvejen er et universitetsfag, og så pashto, som forsvaret ’pludselig’ skulle omstille sig til at undervise i. Desuden er pashto missionsfokuseret. Slutmålet er klart, og vi ved allerede, hvilke hold vi forventes at skulle ud på.

Den nye hverdag
En normal hverdag begynder med appel i gården. Herefter er de næste seks til syv timer i klasselokalet med grammatik, udtaleøvelser og samtale. Hertil kommer samfundsfag og ’ugens kulturtime’. Dagens sidste lektion er MFT.


ISP: Vores vigtigste arbejdsredskab er ikke længere geværet, men computeren – hvor det velkendte alfabet er skiftet ud med krøllede bogstaver.

For at vi ikke skal glemme alt om den grønne tjeneste, har man fra i år også indført faget ’Praktisk militærtjeneste’. Det betyder, at vi hver anden uge kommer ud og får mulighed for at få mudret støvlerne til. Det udgør en behagelig afveksling fra den ellers meget siddende hverdag. Men det intensive sprogforløb har indiskutabelt sine gode sider; man mærker en forbedring fra uge til uge, hvilket må siges at være stærkt motiverende.

Selv om mange af os er kommet ’hjem’ til København, er hverdagene typisk lige så bundne som i Sønderborg. Når vi har fri, har vi fri til lektier. Og når de er lavet, er det tid til at sove. Det er ingen klagesang; det er en fantastisk uddannelse, vi er i gang med. Men der skal arbejdes for det.

”Kan du huske …”
8 DEL var måske nok på mange måder en atypisk deling i Sønderborg. Mange er kommet (tilbage) i det rette element; på skolebænken med bøger og tavleundervisning og skriftlige afleveringsopgaver. Men mindet om Sønderborg står stærkt. Vi misunder ikke jer, der stadig er der; vi har sendt jer mange tanker på kolde dage, hvor vi indefra klasseværelset har set ud på regn og slud. Mens vi har nippet til kaffen og udvekslet soldaterhistorier fra dengang i Sønderborg.

Felt II var et mareridt at gennemføre, men en drøm at vågne op fra – og allerede nu taler vi romantiserende om nattevagter i BSO og marchture, der ingen ende ville tage. Nej, vi savner ikke morgenrengøring, stueeftersyn og daglig vedligeholdelse. Men der var også dage på skydebanen, aftener på Kuffen og udsigten til Dybbøl Mølle.

Der er noget af et spring fra skyttehullet til skolestuen; men de to dele hænger sammen. Tiden i Sønderborg har dannet et godt fundament for vores videre uddannelse på FAK – og givet gode historier at tale om. I hvert fald bagefter.