Skolens sergentelever antrådt i kasernegården for at mindes den faldne overkonstabel.
16-11-2010 - kl. 12:15
Tekst og foto: Seniorsergent L. Larsen
Alt skolens personel var klar i kasernegården fra morgenstunden for at ære den 27 årige overkonstabel af første grad Jørgen Randrup fra Den Kongelige Livgardes Bravokompagni.
Knapt 200 deltog her til morgen og omfattede alt personel med skolechefen i spidsen. Flaget gik til tops og herefter på halv, hvorefter chefen oberstløjtnant V. Ravn orienterede om episoden.
Det er godt og vel et halvt år siden at vi her ved Hærens Sergentskole gjorde det til en fast tradition at samles i gården ved dødsfald under international tjeneste.
Det er en tradition, der bibeholdes fremover.

Alle deltog, også seniorsergenterne Dyring og Thorstrup fra Søværnets Sergent og Grundskole deltog. Begge seniorsergenter cencorer ved VUT-I.