18-10-2011 - kl. 10:21
Skrevet af J.T. Pedersen
Bølgerne skyller mod kølen. Samarbejdet fungerer bemærkelsesværdigt godt, vi er selvtillidsfulde og ærgerrige efter sejr. Selv vores instruktør Harry mener, at vi har potentiale til at vinde Oxbridge 2011 – match race konkurrencen - i morgen. Han trækker dog ligeså hurtigt ordene i sig. Vi er første træningsbåd på vandet og han mangler stadig at instruere og vurdere flere sejlhold.
Styrbord og bagbord halse. Nye og halvnye begreber fyger ind over dækket sammen med gode råd, smukt symfoneret af snore, der trækkes, sejl som spændes, vindens susen og vandet som vi kan mærke gennem bådens bund. Tågen skaber i samarbejde med solen et mytisk skær i horisonten. Himmel og hav mødes et uvist sted i horisonten kun markeret et enkelt sted af vores mål – en grøn bøje, som lyser op i det grå bagtæppe.
Styrbord betyder højre. Ordet stammer fra vikingerne, som styrede deres skibe med en styreåre placeret på højre side af båden og heraf betegnelsen styrbord side. Styrmanden stod med ryggen til bådens venstre side, når man følger sejlretningen. Det oldnordiske ord for ryg er bak og heraf blev bagbord side opkaldt.
Efter 1 time og 20 minutters intro og træning er vi nu klar til match racen i morgen - det får vi i hvert fald at vide… Selvom vi er optimistiske, føler vi os langt fra fortrolige med båden, som vi i morgen sejler uden vejledning.

Oxbridge 29. september 2011
”Hvad skete der derude?”. Harry kommer grinende hen imod os efter vores første hit. En sikker tredje plads ud af tre både og vi er nu sikre på ikke at nå finalen. På vandet ti minutter tidligere er det næsten vindstille og helt andre vilkår at sejle i end dagen før. Vi føler næsten at vi bliver vugget i søvn. Båden med de erfarne sejlere fra Idrætsefterskolen er 30 meter foran os og humøret er i bund, idet en anden plads bliver forvandlet til tredje position, fordi vi ikke kender reglerne og må vige ved anden vending. Det er ikke godt nok. Men Harry er i godt humør. Han ved at vi er bedre og at det er svære betingelser at sejle i. Men det sidste er ens for alle.
”OXBRIDGE on Alssund er en dyst til vands og til lands mellem de videregående uddannelser i Sønderborg, Kiel og Flensborg Universitet. Kapsejladsen foregår i 28 fods matchracebåde på Alssund ud for Alsion. Sejleerfaring er ikke nødvendig for deltagelse, men det hjælper at have trænet”. Sådan lyder indledningen til Oxbridge konkurrencen. Banen konstrueres af en mållinje og to bøjer, der i alt skal rundes tre gange.
i de næste to hits sejler vi med en klar plan. Modsat morgenens søvndrukne heat er vi forberedte. Vi har vi nu haft tid til at observere de andre både og lægge sejllinjer efter vindretning, bølgernes krusning og strømforholdene.
Det kører godt! Vi giver 100 %, overhaler førerbåden ved første vending og ligger nummer et. Men endnu engang må vi erkende at vi er nybegyndere og små fejl er fatale på vandet. Efter anden vending ligger vi side om side, men desværre på den forkerte side og tvinges til at skære op mod vinden tidligere end planlagt. Hver skæring koster fart og vi fanges tilmed i et hul uden vind og bliver sat før tredje vending. I sidste heat er vi overlegne. Fører klart og er overbeviste om at vi nu endelig tager en førsteplads. Men igen havner vi i stille vand og overhales to gange. Dobbelt ærgerligt. Vi kunne have givet vores eneste konkurrent - til en plads i den lille finale - en fejl. Vi tror dommerne har overset deres fejl, men får få sekunder senere at vide at den ikke er dømt fordi vi ikke har markeret. De undgår en 360 graders vending, vi begår fejl og overhales.
Det er altid hårdest at tabe når det er selvforskyldt. Vi får et par lærerige lektioner i den disciplin, men ved at vi gav alt og får roser med på vejen da vi igen er på land.