Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Sergentskole
Forsvarets logo
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Udnævnelse af VUT II ML 2011-2 
25 NOV 2011 markerede udnævnelse af 20 Seniorsergenter på Hærens Sergentskole.
25-11-2011 - kl. 11:13
Tekst: Seniorsergent M. Ipsen. Foto: Overkonstabel-1 T. Jensen
Der blev afholdt udnævnelsesparade i skolens parolesal, hvor mange pårørende og repræsentanter fra tjenestestederne var mødt op.

Chefen for Hærens Sergentskole Oberstløjtnant V. Ravn indledte med en velkomst til alle samt en særlig velkomst til Chefen for Danske Division Generalmajor P. Kühnel, som også var mødt op til paraden.

Oberstløjtnanten lykønskede de nye seniorsergenter og gav udtryk for den glæde og udfordring det altid er, at udvikle og løfte erfarne og dygtige folk fra mellemste til højeste funktionsniveau.
   En af de vigtige ting i den nye grad er bedre at kunne forstå en større helhed i Hæren samt personlig udvikling til gavn for den daglige tjeneste ved enhederne samt i missionsområderne.

https://admin.forsvaret.dk/HSGS/Nyt%20og%20Presse/PublishingImages/VUT11-201.jpg

Med disse ord blev styrken overladt til Generalmajor P. Kühnel, som fortalte de nye seniorsergenter at med en højere grad følger et større ansvar.
   En seniorsergent kendetegnes ved en stor faglighed, ekspertise samt en professionalisme, som præger dagligdagen herhjemme og i missionsområdet.
   I denne tid, hvor Hæren står overfor nye udfordringer og omstruktureringer har vi hårdt brug for jer.
   Generalmajoren sluttede med at lykønske seniorsergenterne og rettede en tak til Hærens Sergentskole for et veltilrettelagt kursus.

https://admin.forsvaret.dk/HSGS/Nyt%20og%20Presse/PublishingImages/VUT11-203.jpg

Herefter udleverede Oberstløjtnanten ansættelsesbrev og kursusbevis samt en lille gave til Seniorsergent Thomas Krüger som bedst beståede elev med et gennemsnit på 10,5. Resten af holdet modtog herefter kursusbeviser.

Bedste kammerat på holdet blev Niels Henrik Kirkegaard, som modtog en gave af repræsentanten for CS. Han roste Kirkegaard for hans måde at dele ud på af hans erfaringer til holdet samt hans åbne og hjælpsomme væremåde og bekræftede herved mottoet fra CS ”sammenhold styrker”

Til sidst afsluttede oberstløjtnanten paraden og ønskede endnu engang de nye seniorsergenter tillykke.

https://admin.forsvaret.dk/HSGS/Nyt%20og%20Presse/PublishingImages/VUT11-202.jpg