Hærens Sergentskoles foreløbig organisation. Ændringer kan forekomme.

Hærens Sergentskoles opgavevaretagelse
Hærens Sergentskoles (HSGS) hovedopgave er – som navnet antyder at uddanne sergenter, oversergenter og seniorsergenter. HSGS er organiseret med et Støtteelement og en Uddannelsesafdeling. Der er ca. 140 fastansat tjenestegørende personel på HSGS. Hertil kommer et større antal elever.
I det efterfølgende beskrives opgaver for afdelingen og elementer:
Støtteelementet (SE) - LÆS MERE...
Støtteelementet støtter Uddannelsesafdelingen indenfor områderne personel, økonomi og generel drift, informatik, miljø, logistik samt presse- og information. Herudover er afdelingen overordnet ansvarlig for en del større arrangementer året igennem, herunder Nytårskoncert. Dybbøldagen, diverse besøg på Hærens Sergentskole mv.
Uddannelsesafdelingen (UAFD) - LÆS MERE...
Uddannelsesafdelingen gennemfører Hærens Sergentskoles overordnede kort- og langsigtede planlægning, kontrol og rapportering, herunder produktions- og driftsoptimering.
Er ansvarlig for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelsen ved skolens kurser, samt er ansvarlig for koordination af skolens uddannelsesvirksomhed, herunder kontrol af at de pålagte produktionsmål nås.
Desuden er Uddannelsesafdelingen ansvarlig for at uddannelsesgrundlaget - herunder fagplaner, hjælpemidler, eksamensopgaver og timeprøver er i overensstemmelse med gældende uddannelsesbestemmelser og principper.
Kursuskontor (KURKT) - LÆS MERE...
KURKT varetager de administrative opgaver i forbindelse med personellet og eleverne. F.eks. ved tilgang af elever og oprettelse af hold, afgang i utide og holdafslutning - herunder udfærdigelse af eksamensprotokol, indrangering, eksamensbeviser, administration af personelbedømmelser for SGE og kontrol, samt forsendelse af stampapirer m.m.).
Kommandokontor (KDOKT) - LÆS MERE...
KDOKT står bl.a. for registrering og rapportering vedrørende elever og andet personel, der administrativt overføres til skolen under opholdet, herunder arbejdstidsregistrering samt løn- og ydelsesadministration.
Videreuddannelse (VUT) - LÆS MERE OM VUT I... LÆS MERE OM VUT II...
VUT står for detaljeret planlægning, tilrettelæggelse og kontrol af Videreuddannelse Trin I og II for Mellemledere.
• Gennemførelse af uddannelsesudviklingsvirksomhed i relation til Videreuddannelse Trin I og II for Mellemledere.
• HSGS deltagelse i hærens studie- og udviklingsvirksomhed relation til pædagogik og ledelse.
• Ansættelse og administration af lærere (honorar eller timeaflønning).
• Registrering, kontrol og opbevaring af skolens kontrolprøver og eksamensopgaver.
• Forvaltning af forsynings- og materielgenstande generelt, herunder materielregnskab, norm- og beholdningskontrol samt oplægning og vartning.
• Gennemførelse af forsynings- og våbenkammertjeneste.
• Kontrol med autorisation af kontrolbøger.
Grundlæggende sergentuddannelse (GSU) - LÆS MERE...
GSU sørger for detaljeret planlægning, tilrettelæggelse og kontrol af den grundlæggende sergentuddannelse som omfatter: Grundlæggende Sergentuddannelse, fællesdel; Grundlæggende Sergentuddannelse, for erfarent stampersonel, Officersaspirantkursus, Kontraktofficersaspirantkursus og Grundkursus for Sprogofficerer.
Mere specifikt er GSU ansvarlig for gennemførelse af uddannelsesudviklingsvirksomhed i relation til grundlæggende sergentuddannelse og forestår i den forbindelse koordination af skolens behov for kørekort, forvaltning af forsynings- og materielgenstande generelt, herunder materielregnskab, norm- og beholdningskontrol samt oplægning og vartning.
Uddannelsesmaterielkontoret (UMAK)
UMAK varetager indkøb af kontorartikler til skolen og tilrettelægger intern anvendelse af undervisningsfaciliteter - herunder funktionskontrol af undervisningslokaler og undervisningshjælpemidler.
UMAK assisterer ved fremstilling af undervisningshjælpemidler, herunder varetager drift og vedligeholdelse af udstyr til fremstilling af undervisningshjælpemidler. Afdelingen opbevarer, udleverer og registrerer lokalt fremstillede undervisningshjælpemidler. De støtter ligeledes med opstilling og klargøring af audio og video udstyr.
Det er ligeledes UMAK, der forvalter diverse reglementer ved skolen.
Lokalkøreskole Als (KØSK) - LÆS MERE...
Køreskolen er beliggende på 4. sal i Regimentskasernen. Køreskolen gennemfører teoriundervisning, praktisk undervisning samt køreprøver i kategorierne B og C. Dvs. til personbil og lastvogn, samt hænger.
Vedligeholdelsessektionen (VEDLSEK)
• Vedligeholdelse, eftersyn og reparation af køretøjer, våben, signalmateriel og andet materiel.
• Fremstilling af køretøjer til syn.
• Vejleder skolens personel indenfor den forebyggende vedligeholdelsestjeneste.
• Yder VMEK støtte i forbindelse med skolens udrykninger til skydeterræn.
AFDELINGER i "SØJLER" UDEN FOR HSGS REGI:
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) - LÆS MERE...
FBE står for kantinevirksomheden på HSGS samt de tidligere opgaver ved kaserneelementet – dvs. rengøring, ejendomsassistenter osv. FBE fungerer i dagtimerne som skolens information (DESK). En funktion, der efter daglig tjeneste overgår til hovedvagten.
Forsvarets Materieltjeneste (FMT) - LÆS MERE...
FMT sørger blandt andet for bytning af materielgenstande og for at bestille diverse materiel hjem til personellet ved HSGS. Materiellet (f.eks. beklædningsgenstande) bestilles hjem via Lager Danmark i Skrydstrup.
Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) - LÆS MERE...
FSU står for lægetjenesten ved HSGS. Infirmeriet ved skolen har såvel lægekonsultation som tandklinik. Der er ansat en læge, sygeplejerske, sygehjælper, tandlæge og klinikassistent.
Forsvarets Regnskabstjeneste (FRT) - LÆS MERE...
FRT Forsvarets Regnskabstjeneste (FRT) er beliggende i Hjørring og beskæftiger over 200 ansatte.
Opgaverne spænder vidt - fra betaling af Forsvarets regninger til styring af likviditet over udvikling af regnskabsmodeller og -systemer