Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Hærstaben
Forsvaret
18. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Begivenhedsrig uge ved Det Nationale Støtteelement 
Denne uge har på mange punkter været begivenhedsrig. Der har været medaljeparade under overværelse af Forsvarschefen samt afholdelse af julefrokost, og nu vi er ved julen, har Kong Vinter vist sig at være i julestemning, og forvandlet landskabet til et rigtigt julekort. Endelig er vores lille kirke blevet skænket et "kirketårn" med tilhørende klokke.
20-12-2005 - kl. 14:53

Af kontorfuldmægtig Erik Rødsgaard Jensen, regnskabsfører i det Nationale Støtteelement.

Tirsdag den 13. december blev der holdt medaljeparade under overværelse af forsvarschefen med flere. Det blev en højtidelig og samtidig festlig begivenhed, hvor oberst Mogens Bech i sin tale fik lejlighed til at fremhæve det gode arbejde, bataljonen har ydet i den periode, hold 13 har været i Kosovo. "Well done" - lød de rosende ord. Der blev også fokuseret på fremtiden med håbet om, at de gode takter måtte fortsætte.

Parade.

Parade.

Efter medaljeoverrækkelsen var der arrangeret buffet i cafeteriet, og om aftenen havde kokken rystet op med den helt store medaljemiddag, der i dagens anledning blev serveret med et glas rødvin. Under middagen hædrede oberst Mogens Bech bestyrerparret på Soldaterhjemmet for det store stykke arbejde, de udfører i lejren. Det blev fulgt op af taktfast bifald fra deltagerne, og der var ingen tvivl om, at denne gestus berørte parret dybt.

KFUM

KFUM.

Julefrokost
Den 15. december blev der holdt julefrokost i cafeteriet for befalingsmænd og officerer. Der var gæster repræsenterende fem nationer, og de fik smagt på en god gammeldags dansk julefrokost, med alt hvad dertil hører. Til dessert var der ris a la mande med mandelgave. Jeg tror at den sidste ret lagde grundstenen til flere mavepiner.

Klokketårn til kirken
Vores lille kirke har nu endelig fået sit eget kirketårn. Tårnet er doneret af det norske NSE i Banski Rit-lejren ved Petrovec i Skopje, Makedonien. Tårnet blev indviet til gudstjenesten, søndag den 18. december, hvor den højtidelige klang fra klokken kunne høres over hele lejren. Hermed er rammerne til den kommende julegudstjeneste helt perfekte.

Tårn.

Tårn.

Jul i NSEet
Snefaldet i ugens løb har også været med til at sætte julestemningen i vejret. Hos os i NSE-et forstår vi at holde på traditionerne. Hver dag, på nær søndage, starter dagen med møde i Tv-stuen, hvor dagens opgaver og nyheder tages op. Efter mødet, slutter vi - i anledning af den kommende jul - med at se/gense et afsnit af den legendariske "The Julekalender" med De Nattergale. Ikke et øje er tørt, når lågen lukkes efter et nyt afsnit. Jeg har også ligesom fornemmet, at det mærkelige sprog de fører, har smittet lidt af på holdet: "That's a good vending".

Flag.

Flag.

På hele holdets vegne, vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske alle derhjemme i Danmark en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.