Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Hærstaben
Forsvaret
18. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
NRF 7 viser tænder – demonstration af evner og muligheder 
Certificeringen af NRF 7 er næste ved vejs ende,
26-06-2006 - kl. 11:28

Certificeringen af NRF 7 er næste ved vejs ende, og det betyder, at enheden skal kunne demonstrere viljen og evnen til at kunne agere og reagere under alle tænkelige vilkår.

Af seniorsergent Allan Poulsen

Øvelsen er startet
Gennem det sidste par uger er soldater og udstyr strømmet ind på øerne - tusindvis af containere er blevet sejlet til hovedøerne, hvorefter det er fordelt til brugerne - store og virkelig imponerende lejre eller små hovedkvarterer med navne som LCC og JLSG anvendes i flæng. Deployeringen er færdiggjort, og øvelsen og øvelsesdeltagerne er mere end klar til at løse det koncept, som NATO har opstillet i forbindelse med NATO Response Force (NRF).

Et fransk kompagni fra det fælles tysk-franske korps, Eurokorps, var en af de første enheder, som oplevede, at øvelsen var i gang, da et fingeret baghold blev gennemført, medens kompagniet var under forskydning fra Mindelo til lufthavnen i Saõ Pedro på Saõ Vicente. "Rebellerne", som angriberne bliver kaldt, angreb kolonnen, kolonnen afviste angrebet, og rebellerne blev nedkæmpet, og øvelsen kan fortsætte.

Scenariet med rebeller er konceptet, som er det gennemgående tema under indsættelse af militære kræfter under øvelsen. De lokale Cap Verde soldater deltager i hvert af de opståede scenarier for på den måde at tilegne sig nogen af den viden og færdigheder, som NRF soldaterne mestrer.

Show of Force – Styrkedemonstration
Formålet med øvelse Steadfast Jaguar er at vise, at NATO er i besiddelse af de evner, muligheder samt politisk vilje, som gør organisationen i stand til at blive indsat over lange afstande og med en militær styrke, som i kraft af sammensætningen af enhederne kan operere og indsættes, hvor organisationens politiske ledere måtte ønske det.

En sådan demonstration blev forevist et særligt antal indbudte tilskuere på endnu en varm dag på kysten ud for Baia dos Flamingos Capo Verde. Tilskuerne blev vidne til en kombineret indsættelse af militære enheder fra søsiden, fra luften og på landjorden – en såkaldt Joint Task Force operation.

Dagens scenarium var en fortsættelse af en af de foregående dages baghold fra øens rebeller. Denne gang havde efterretningskilder konstateret, at der i et bestemt område på øen var lokaliseret "terrorister", som man havde en formodning om var i besiddelse af "masseødelæggelsesvåben". Derfor havde NRF forberedt en operation imod disse terrorister.

Operationen var påbegyndt ved at specialenheder uset havde nærmet sig det sted, hvor terroristerne var observeret og havde overvåget området gennem et antal dage. Herefter blev en mindre enhed i meget hurtige speedbåde landsat på den nærmeste strand. Formålet var at sikre hovedstyrken et "brohoved" og at lede styrken ind det helt rigtige sted. I mellemtiden blev en mindre gruppe specialenheder landsat med en helikopter i umiddelbar nærhed af en af terroristernes installationer, hvor tilskuerne kunne se, hvordan enheden effektivt og hurtigt fik erobret lokaliteten.

Flådeenheder havde fra positioner under horisonten udskibet selve hovedstyrken af de amfibiske landgangsstyrker, som skulle udgøre hovedstyrken imod terroristerne fra det spanske støtteskib SPS Castillia. En engelsk fregat leverede ildstøtten fra skibets automatiske kanoner under ledelse fra landsat personel fra den 1. Spanske Marine bataljon. Ud af himlen kom pludselig to Seaharrier (jetfly som kan starte og lande lodret og som ofte er placeret på større skibsenheder), fra det spanske flyvevåben, som leverede flystøtte til enhederne på landjorden og angreb lokaliserede mål længere inde i landet.

De amfibiske skibsenheder der var udskibet fra SPS Castillia var nu nået ind i tilskuernes synsfelt samtidigt med, at tre amerikansk byggede infanterikampkøretøjer rullede op på land og med deres last af infanterister under udlægning af røg fortsatte deres fremrykning i land for straks at indtage stillinger, således at de kunne iagttage en terroristinstallation, alt i mens at infanteristerne indtog deres stillinger ved siden af køretøjerne og sikrede området.

Nu var hovedstyrken nået i land - og som en mini gentagelse af landgangen i Normandiet gentog sceneriet sig - fronten af landgangsbådene åbnede sig og ud kørte en maskingeværgruppe med fire tungt lastede Eagle køretøjer, som kort efter indtog placeringer ved siden af de landsatte infanterikampkøretøjer.

Herefter blev den mobile kommandostation sat i land, og med forrygende hastighed havde enheden etableret en kommandostation, hvorfra yderligere forstærkninger eller påkaldelse af artilleri eller fly kunne foregå. Kommandostationen var endvidere i stand til at koordinere det fælles angreb på terroristinstallationen. Det foregik nu i fællesskab med enheder, der var landsat på nordsiden af øen.

Efter at have overværet scenariet må bedømmelsen være - Konceptet afprøvet og bestået.

Besøg af chefen for 5. Telegrafbataljon
Som deltager i mange øvelser i udlandet eller på vore missioner i Afghanistan inden for de sidste tre år, er det altid meget dejligt med besøg af foresatte chefer eller beslutningstagere.

Det giver kompagniet mulighed for at kunne fremvise og demonstrere, hvilke kompetencer som KMP er i besiddelse af inden for Strategisk Signalkommunikation.

Derfor var der også med stor spænding set hen til besøget af kompagniets nye danske nationale bataljonschef oberstløjtnant K. W. L. Gram. Gram var for godt en måned siden tiltrådt som chef, og det var første gang, at han havde muligheden for ved selvsyn at kunne konstatere hvad hans rejsende kompagni var i stand til at formidle af strategisk signalkommunikation. Der var tilrettelagt et program, der skulle give bataljonschefen (BTNCH) en god og grundig gennemgang af kompagniets to opstillede kommunikationsplatforme.

Det var en videntung bataljonschef, der kunne forlade kompagniets platforme, og Gram gav udtryk for, at det var slående, hvor stolte og vidende hver enkelt soldat var om sit arbejde, et engagement som BTNCH var imponeret over. Videre havde BTNCH en god mulighed for at danne sig et overblik over, hvor stort et øvelses set up, som øvelse Steadfast Jaguar egentlig er.

Det fik han ved besøg ved bl.a. Land Component Command (LCC) og Joint Logistic Support Group (JLSG). Ved LCC fik BTNCH et godt indtryk af, hvor "kendt" KMP er af de samarbejdspartnere, som KMP gennem mange øvelser har fået, idet generaler og oberster uopfordret kom hen og hilste på BTNCH, som "høstede" mange anerkendende ord for KMP indsats.

Chefen mødte også KMP engelske bataljonschef Tony Burgin, og sammen diskuterede de relevante emner for KMP og bataljonen. Efter fire travle og indholdsrige dage kunne kompagnichefen B. F. Pedersen følge K. W. L. Gram til flyveren meget tidligt om morgenen, hvor BTNCH igen roste og takkede KMP for det gode og instruktive ophold.

Afslutningen på øvelsen nærmer sig – og forberedelserne til hjemtransporten er sat i sving

Øvelsen er lige nu på sit højeste og aktivisterne er overalt på de forskellige øer her på Cap Verde. Men soldater har det med at man skal planlægge mere end til dagen og i morgen. Derfor pågår der også en planlægning, som skal være forudsætningsskabende for KMP hjemtransport af såvel personel som materiel.

Det betyder, at der så småt er begyndt at blive planlagt i detaljer for den enkelte soldats hjemrejse. Men venner og familie - vi har lidt tid endnu, inden vi er hjemme ved den danske sommer igen – men den tid den glæde - lige nu er vi alle ved godt mod og glade.