Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Hærstaben
Forsvaret
17. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Opklaringsfolk får flystøtte 
Soldaterne fra let opklaringseskadron på Bornholm træner i at bruge kampfly til at nedkæmpe fjendtlige mål. Fra kontroltårnet på en nedlagt flyvestation i det østlige England dirigerer de engelske Harrier jagerfly ind mod målene.
30-01-2006 - kl. 11:37

Af Jacob Pries, presseofficer HOK

- Ninja this is Pegasus, You are cleared for attack!

Stilheden på den lyseblå himmel over Sculthorpe Airfield bliver prompte afbrudt af et øredøvende brøl fra et Harrier jagerfly, der flænser sig gennem luften. I løbet af et blink med øjet har den smidt sin dødbringende last af bomber mod en fjendtlig mortérstilling, der for kort tid siden beskød lufthavnen.

Det er heldigvis kun træning, og der er hverken fjender eller bomber. Det eneste fysiske minde flyene efterlader på vejen væk, er tynde, hvide kondensstriber på vinterhimlen.

Første træning
Selv om det kun er træning uden bomber og fjender, er stemningen i kontroltårnet alligevel dybt seriøs. Hånden knuger kortet, og de sammenknebne øjne skimter op mod himlen, hvor jagerflyet allerede er på vej ud af horisonten som en lille prik.

Det er soldaterne fra Let Opklaringseskadron, der træner i at dirigere de engelske fly fra landjorden. Og på trods af, at det er første gang de fleste af soldaterne prøver at kommunikere med en jagerpilot, kommer der anerkendende nik og skulderklap fra både de danske og engelske instruktører.

Fra toppen af et gammel kontroltårn træner opklaringsfolkene i at få støtte fra kampfly og helikoptere.

Fra toppen af et gammel kontroltårn træner opklaringsfolkene i at få støtte fra kampfly og helikoptere.

Vigtig støtte
Normalt er det en Forward Air Controller, eller i daglig tale en FAC, der sørger for at piloterne på flyene eller kamphelikopterne rammer de rigtige mål. FAC'en er en særligt uddannet officer. Men da der kun er én "rigtig" FAC i DANCON/ISAF, bliver flere af soldaterne fra Let Opklaringseskadron trænet i selv at kunne rekvirere og bruge flystøtten.

Det er den danske FAC, der sammen med en gruppe engelske FAC'er underviser, og de danske soldater får derefter lov til, på skift, at lede Harrier jagerflyet mod målet.

Target destroyed
De ventende soldater fra opklaringseskadronen kigger ud på deres kollega, der er i ilden. Det samme gør FAC'en. Han kontrollerer, at alt foregår korrekt. Der bliver naturligvis talt engelsk til piloten. Og også soldaternes sprogkundskaber får rosende ord med på vejen fra englænderne.

Da Harrieren forsvinder helt, kan soldaten gribe mikrofonen og kalde op med godt nyt til piloten.
 - Ninja this is Pegasus, target destroyed!

Det ene øjeblik er den der - det næste er den væk. De engelske Harrier jagerfly bliver kaldt frem af opklaringsfolkene, men forsvinder så snart de har kastet bomberne.

Det ene øjeblik er den der - det næste er den væk. De engelske Harrier jagerfly bliver kaldt frem af opklaringsfolkene, men forsvinder så snart de har kastet bomberne.