Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Hærstaben
Forsvaret
18. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Bli’r det hvid jul i Chaghcharan? 
AFGHANISTAN: - julehilsen fra den anden siden af månen.
20-12-2006 - kl. 14:30

Af Martin O, kaptajn, staben

Den forløbne uge har været præget af, at stabsofficererne er kommet tilbage fra leave, hvorimod patruljen og kaptajn Martin er på vej til juleferie i Danmark. CIMIC Jesper kom med nyheder fra familier og venner i forbindelse med pårørende arrangementet i Varde i november. Sådan noget skaber jo altid glæde – og efter sigende var det gensidigt med alle de billeder, Jesper havde med.

Det har været en stille uge for patruljen, der har pakket sammen og blot skullet vente på flyet. Vi andre er i gang med at komme ind i rutinerne igen. Litauerne skiftede selv deres hold ud, mens vi var væk fra Chaghcharan. Ugen har derudover stået på dansk besøg i form af MEK’ere sydfra, som var oppe for at skrue på vores Toyota’er. De har stået en hel del stille på det seneste p.g.a. defekter. Nu virker de igen og er klar til at køre - Efter patruljens juleferie…

Hvis jeg sad derhjemme, lige nu, i sofaen foran tv’et, ville julekalenderen, snebarometeret og julekonfekten være sikre ingredienser i denne søde tid, hvor jeg også skulle købe de sidste gaver, var det nu and eller steg juleaften eller blot, hvor jeg skulle være 1. og 2. juledag.

Hernede er det hele meget enklere. Vi kan ikke se dansk tv på satellitten, vores internetforbindelse er ikke stærk nok til at trække TV2 signalet fra Vordingborg, og al juleposten kommer tidligst til Chaghcharan d. 23. december, hvis flyet fra Kabul altså kan lande på vores landingsbane og ikke har andre prioriterede opgaver. Menuen er fastlagt af cafeteriet, og der skal vi også være 1. og 2. juledag.

Sne har vi en hel del af. Jeg kan huske de første par uger heroppe, hvor jeg undrede mig over, hvorfor vi havde fået polarundertøj og buffalo, når vi alligevel havde 30 grader i skyggen. Det spørgsmål fik jeg hurtigt svar på tilbage fra leave, da lufthavnen i Chaghcharan var lukket et par uger i november/december på grund af snestorm med nattetemperaturer ned til minus 25 grader.

Udenfor vores telt, har vi et mindre oliefyr stående. Den har to indstillinger: ”Tændt eller slukket”. Når oliefyret begynder at ringe, er det bare med at få fat i vores teknikker, for så er det gået i stå, og kun vores teknikker kan starte det igen. Så er det bare surt, hvis det er midt om natten… Og hvem har tjansen denne nat?

Nu, da sneen i lejren er brændt væk af solen, ligner lejren mere en stor mudderpøl.
Jeg har valgt at blive i ørkenuniformen. Forleden spurgte vores litauiske kommander mig om, om jeg troede, at det var blevet sommer? Jeg var vist den eneste, der havde kortærmet skjorte på udenfor vores arbejdstelt.

Selvom sneen stort set er væk i lejren, ligger den tungt og flot på de fleste bjergtinder omkring lejren og giver et utroligt flot genskin i morgensolen. Hvorvidt vi får en hvid jul, kan kun tiden vise, men sandsynligheden er nok større her end i lille Danmark

Som I nok kan fornemme, er vi alle dejligt fri for ethvert juleræs eller -stress.
Selv i min planlægning af de kommende ugers aktiviteter for lejren, er d. 24. december endnu en arbejdsdag i Chaghcharan, hvor alt skal passes som normalt. Spisetiderne er de samme, men vi er blevet lovet en stor julemiddag d. 25. december, da litauerne fejrer jul dagen efter os danskere.

Hel fri for jul er vi ikke. Vi har juletræ foran teltet og inde i teltet har vi pyntet op med blandt andet blinkede lysguirlander, og amerikanerne sørger for julemusikken, så lidt julehygge har vi da. – alt imens vi sender vores tanker mange kilometer væk til familie, venner og bekendte – med håbet om en rigtig glædelig jul til alle dem, der lider afsavn ved vores arbejde i Afghanistan.

God jul til alle, Martin.