Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Hærstaben
Forsvaret
17. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
"Julegaver" på forhånd til ingeniørerne 
IRAK: Lige pludselig er næsten alt savnet dukket op i Basra, og nu bygges der igen på fuld kraft.
15-12-2006 - kl. 11:06

Af Henrik Holm, oberstløjtnant, chef

Siden sidste nyhedsbrev, hvor ironien over diverse leveringsproblemer var ret fremtrædende, er der sket ganske betragtelige forbedringer på denne front. En stor del af det materiel, vi manglede, er nu kommet og arbejdet fortsætter i raskt tempo. Og så har vi langt om længe fået en Internetforbindelse, og inden længe kommer vi formentlig også på FIIN (forsvarets intranet) og får telefonforbindelser.

Arbejdet er blevet "business as usual". Der graves, hamres, tømres, saves, flyttes, skæres, kables, bygges, forstærkes og meget meget mere, og selvom det nu går stærkt og vi stadig er foran i forhold til den samlede plan, skal vi være påpasselige med ikke at køre ned i gear. Allerede i midten af januar er det tanken, at DANCON overflyttes hertil, så for at så lidt som muligt kan gå galt til sidst, må vi arbejde endnu mere foran tidsplanen - og selvom vi endnu ikke arbejder i døgndrift, så er det tæt på for tiden.

Siden sidst har vi færdigstøbt fundamenterne til "UPS-teltene", vi har forberedt opbygningen af det Taktiske Operations Center - TOC'en, som vil blive en skud- og bombesikker installation pakket ind i Hesco Bastion og sand, hvorfra alt i den kommende lejr kan styres. Kompagniområderne er næsten opsat, generatorområdet er forberedt og mangler bare opsætning af generatorer og tanke, vi har fået lavet antennefundamenter, gravet kabler og netværk ned.

Udover arbejderne har vi som nævnt fået de store sendinger ind. De fylder, og pladsen til oplæg og arbejde begynder at blive trang, så også derfor er vi nødt til at fremskynde arbejdet, så vi kan få brugt det tilsendte og sendt det, vi har for meget, hjem og dermed skaffe plads til de, der kommer fra Camp Danevang og arbejdsplads til os selv.

Hele tiden er der noget, der skal ændres, tilpasses, aftales etc. Ikke mindst derfor er det et stort plus, at vi nu har fået en forbindelseslinie i form af kommunikation.

Langt fra hjemmet uden…
På basen er vi på mange måder langt fra hjemmet og uden øl. Det sidste er helt bogstaveligt, da her råder et alkoholforbud. Om dette skyldes tilpasning til den muslimske kultur, eller at nogen før os ikke kunne håndtere den normale "two can policy" (max. to øl om dagen), kan man selvfølgelig kun gisne om. Men ét ligger fast; vi befinder os i et meget tørt område. At vi så også skal være tørlagte, stemmer ikke specielt overens med tidligere tiders stolte vikingetraditioner, der som bekendt fik øl (eller mjød) morgen, middag og aften.

I den forbindelse er det jo et kuriosum, at samtlige lejre, vi har været med til at oprette her i regionen, er benævnt efter den nordiske mytologi - således er det nu besluttet, at denne lejr skal have navnet Camp Einherjer, hvor Einherjerne var heltene i Valhal, der hver morgen drog ud for at slås, og som på den sidste dag ved ragnarok skulle kæmpe sammen med aserne mod jætterne.

Man kan jo gisne om, om dette er en hentydning til, at dette bliver den sidste lejr i Irak og Danmarks tilstedeværelse samme sted, eller om fremtidige DANCON hold vil få det endnu mere hedt her i regionen. Her er det politikerne, der bestemmer, og os der agerer efter de folkevalgtes ønsker. Vi håber - og tror - dog alle på, at ragnarok ikke bliver aktuelt i denne omgang!

Det er ikke kun øl, der tales om og savnes. Kærester, koner og børn er ligeledes savnet, og derfor er kvinder et endnu større samtaleemne i dette lille mandesamfund. Til alle jer derhjemme, som yder de ofre adskillelsen medfører; I er stærkt værdsatte og savnede. Uden jer og jeres accept, kunne vi ikke fungere og arbejde under de vilkår, vi har her.

Igen kan vi kun sige: "Havde opgaven været enkel - havde hæren nok fundet nogle andre til at løse den".

Så skulle bataljonen få en pause i de internationale opgaver, vil vi ikke nødvendigvis beklage dette. Efter i gennemsnit en deployering pr. år - i 2006 dog hele to - trænger vi vidst til at genopbygge vores kampkraft, som man ynder at sige det på militærsprog.

"Gummibombe"
At vi ikke er helt alene og langt fra hjemmet, blev endnu engang bevist, da chefen for Hærens Operative Kommando (HOK) med følge samt en litauisk brigadegeneral beærede os med deres besøg 5. december.

Fra toppen af to containere viser chefen for 3. ingeniørbataljon lejrbyggeriet frem for chef HOK.

Fra toppen af to containere viser chefen for 3. ingeniørbataljon lejrbyggeriet frem for chef HOK.

Nu er det jo sådan, at det ikke kun er danskerne, der skal flytte fra Shaiba Logbase. Det er alle, der for tiden bor og opererer derfra, der skal flytte. Og som det ser ud lige nu, vil danskerne formentlig være de eneste, der når at få flyttet inden udgangen af januar.

Rundt om os burde det skyde op som paddehatte med nye lejre og installationer, men de fleste steder, er man end ikke gået i gang endnu. Så vi er vist meget godt med på klumpen.

Der er dog andre ting der "skyder" op. Ind imellem kommer en raket flyvende og forstyrrer os - ofte om natten - og så tager det altid lidt længere tid at falde i søvn igen bagefter. Ikke fordi vi har haft så mange af disse "morgenvækninger", men de skærper alligevel sanserne som for eksempel her forleden, da flere kastede sig ind under de på arbejdspladsen opstillede beskyttelsesbuer i beton. Stor var moroen, da det viste sig at være en gummigeds dæk, der var eksploderet.

Ellers glider dagene over i hinanden. Det eneste tidspunkt, vi har til os selv, er om aftenen i nogle få timer, inden vi går til køjs. Disse timer bruges på soignering, hvis man da ikke er for træt, til ludospil, røverhistorier, improviserede filmfremvisninger, læsning af al slags lekture eller bare at lægge sig til at tage en "morfar" (en lille én på øjet) - inden man skal sove. En af de mere talentfulde udi "morfarens" kunst er N.I.P., der tilsyneladende kan "nappe en nipper" (det nye udtryk for en lur) når som helst og hvor som helst.

Og så var der jo også lige festen her i week-enden. Fra Danevang havde vi fået dansk mad leveret, via PX'en blev drikkevarer fremtryllet, fra kantinerne blev bestik og tallerkner "lånt", to store grill blev lånt hos Allenby Lines (en anden britisk lejr) quartermaster, og hele herligheden blev opstillet i det kommende TOC operationsrum, mens mad og grill blev opstillet i en tilstødende fab (container). Udenfor TOC'en brændte to store lejrbål og hilste velkommen, og inde i TOC'en var opsat borde og stole. Alt sammen organiseret ved de utrættelige Allan'er, vores forsyner og kommandobajs.

Aftenen blev et festligt og tiltrængt afbræk for alle i bataljonen. Især var den kærkommen for de, der om formiddagen havde været ude og gå den 20 km lange DANCON-march i det trøstesløse terræn omkring basen.

Aftenens højdepunkt - foruden maden og samværet - blev præmieoverrækkelsen i kategorier som bataljonens største teenager, bedste kammerat, mest brunstige, største kvaj, mest dovne etc. Af hensyn til de enkelte vinderes sikkerhed og ikke mindst ære, vil vi dog ikke nævne, hvem der vandt hvilken kategori - men vi ved, hvem de er, og hvor de bor.

Her ses forsyneren vinde i kategorien "mest brunstige". Allan var dog i tvivl om, hvorvidt han nu også skulle takke for "æren"…

Her ses forsyneren vinde i kategorien "mest brunstige". Allan var dog i tvivl om, hvorvidt han nu også skulle takke for "æren"…

Arbejdet hernede er hårdt, hvilket bevises af, at de festende for de flestes vedkommende allerede fandt køjen inden klokken blev 21, og næste morgen klokken syv var alle i gang igen, så hvis nogen uden for vores kreds er nervøse for, om vi når at færdiggøre lejren som planlagt, så kan de være ganske rolige.

Vi når det på trods af de udfordringer vi til stadighed møder. Som tidligere nævnt: "havde opgaven været enkel - havde hæren nok fundet nogle andre til at løse den", men den løses unægtelig nemmere, når der er plads til lidt festivitas og mulighed for genopbygning af kampkraft.

Temperaturfald på 20-25 °C
Vejret herned har ændret sig betragteligt. Da vi kom, lå temperaturerne om dagen på op til 40 ºC og ned til 15-20 ºC om natten. Selvom vi kun har været her i otte uger, er temperaturerne faldet mærkbart, så vi om natten kommer ned omkring frysepunktet og i dagtimerne op på godt 20 ºC.

Flere gange har vejrudsigterne lovet regn, men det var dog ikke rigtig blevet til noget før natten mellem onsdag og torsdag. Så kom der til gengæld vand. Hele lejren, hvor jorden mestendels er ler, blev simpelthen et søle.

Det er faktisk som en af vores irakiske entreprenører sagde: Basra har alle årstider i et døgn, vinter om morgenen, forår om formiddagen, sommer om eftermiddagen og efterår om natten.

Den seneste tids regn gjorde, at underlaget fik dumperen til at skride og tipladet væltede. Cirka et kvarter senere var maskinen dog på højkant og på arbejde igen.

Den seneste tids regn gjorde, at underlaget fik dumperen til at skride og tipladet væltede. Cirka et kvarter senere var maskinen dog på højkant og på arbejde igen.

Førhen var Basra Iraks New York hvad angår kunst, nytænkning og kreativitet. Området var relativt frodigt og grønt som et "Big Apple". Her boede de, der var progressive. Her var oprindeligt den største opposition mod Saddam. Så alt andet end den virkelighed, vi lever i nu.

Godt at vi snart skal hjem til en grøn vinter.

Dette bliver så det sidste nyhedsbrev i denne ombæring. Da redaktionen holder lukket mellem jul og nytår, er næste nyhedsbrev først på gaden i starten af januar.

Med venlig hilsen fra Irak og rigtig god jul til alle.