Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Hærstaben
Forsvaret
18. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Der spilles på flere forskellige strenge 
KOSOVO: Spændende fund i ruin stammer fra serbiske tropper
10-10-2006 - kl. 12:16

Af forskellige

L. B. Østbjerg
premierløjtnant, ingeniørdetachementsfører

Så er endnu en uge gået hos ingeniørerne!

Jeg er så heldig at have tre grupper, som arbejder meget selvstændigt og med vidt forskellige baggrund, og alligevel støtter vi hinanden med at løse de pålagte opgaver. Vores uge startede med oprydning og forberedelser til resten af ugens aktiviteter. 

ARPI-gruppen har i denne uge forberedt at bortsprænge alt gammel ammunition, som er blevet indleveret af bataljonen andre enheder. Det blev gennemført tirsdag. Den største sprængning var på 100 kg, noget mere end folk har prøvet i Danmark, og til orientering resulterede det selvfølgelig i store smil på ansigtet og lugten af krudt røg (YEAH!).

Gammel ammunition destrueres på den måde ingeniørerne synes bedst om!

Gammel ammunition destrueres på den måde ingeniørerne synes bedst om!

Derudover har de fået afsluttet deres rekognoscering af helikopter-evakueringspladserne i vores ansvarsområde, og ganske tilfældigt stoppede de for at kigge på en gammel ruin. Til deres store overraskelse opdagede de en masse genstande, som viste, at stedet havde været brugt af serbiske tropper engang.

De fandt en jugoslavisk uniform, dokumenter, et gammelt helbredskort og et brandrør til en jugoslavisk geværgranat. Det blev straks ved ankomst til Camp Olaf Rye meldt til e-folkene, som lovede at kigge ind til sagen.

CAMP har haft en travl weekend, hvor der har været koncert med det danske U2 kopi-band Zoo-TV, som spillede koncert søndag og mandag aften. Det var CAMP, som sørgede for opstilling af scene, mulighed for tilslutning af strøm og opstilling af bartelt til messerne. Scenen blev bygget af to lastbiler, som man satte et par plader imellem, så scenen blev på ca. 6x6 meter.

EN generator leverede den nødvendige strøm, som skulle til for at give lyd fra højtalerne, lys og lidt til baren. Generatoren og en ekstra som backup blev opstillet i CAMPs baghave "Fort Knox" for ikke at forstyrre bandet. Efter de to koncerter var spillet, skulle alt selvfølgelig pilles ned igen, så der var nok at lave.

Der er blevet gennemført vedligeholdelse og opstilling af varmeanlæg til de store områder i lejren som haller, værksteder og kontorer, og i den anledning har chefen for stabskompagniet været i praktik til stor glæde for drengene, så kunne de spare lidt på kræfterne til andre opgaver. Rengøring af lejrens vaskeplads går på tur til enhederne i lejren, og i denne uge har CAMP så renset den.

Sjældent har en vaskeplads været renere!

Sjældent har en vaskeplads været renere!

Tro mig det er ikke så lidt, man finder i dybet, børster, koste, vandflasker og affald. Godt gået drenge! CAMP er nu gået i gang med at klargøre til DANCON marchen, som vil tage deres opmærksomhed resten af ugen.

Konstruktion har i denne uge været oppe ved grænseposten DOG 31 til Serbien for at vedligeholde trapperne til udkigstårnet. Derudover er der blev lavet lidt på legepladserne i byerne Cabre og Rudnik, hvor de tidligere har lavet legepladser til børnene. Der var en gynge, som var gået i stykker, og girafgyngen blev efterset, så børnene ikke kommer til skade.

Konstruktionssektionen har slået til igen!

Konstruktionssektionen har slået til igen!

Så der er blevet lavet lidt over det hele. MASK har brugt megen tid på et vejprojekt syd for Zubin-Potok. Tidligere KFOR hold har gravet grøft og rørgennemløb, men der var så sket det, at noget af grøften var blevet fyldt med jord, og vandet løb ud på vejen i stedet. Derfor er der blevet renset grøft, og vejen er blevet jævnet ud igen, så den nu er god at køre på.

Derudover har vi været med til at læse gamle biofiltre på lastbiler og læsset dem af igen på lossepladsen. Det var filtre, som blev skiftet i bioanlægget for en to uger siden. Inde i lejren har vi også udbedret en parkeringsplads ved panserinfanteristerne, som havde kørt deres plads godt og grundigt op. Der er blevet kørt en del nyt grus på.

Søndag formiddag havde vi støtte af folk fra det meste af lejren, hvor alle fik udleveret en skovl, og så var det tid til at gøre lidt ved løbebanen rundt langs perimeterhegnet i lejren. Der blev flyttet grus de steder på løbebanen, hvor der var for meget ud til de steder, hvor der ikke var noget. Mandag var der så lejet en lille civil tromle, der så kørte og gjorde banen fast og god. Så nu har vi igen en god løbebane, vi kan løbe på.

Det sidste jeg vil fortælle er, at vi alle i detachementet i denne uge også har brugt en del kræfter på at lave et videoindslag til pårørende derhjemme, når nu chefen for stabskompagniet skal hjem til arrangement i slutningen af måneden. Vi er glade for den, så glæd jer til at se den og mød talstærkt op, for det betyder meget for os hernede.

På vegne af hele detachementet sender jeg de varmeste hilser til DK.

Allan C. Nielsen
kaptajn, signalofficer, operationssektionen

Tiden flyver, når man har det godt. Masser af projekter at tage fat i og plads til fremragende velfærd. Leave perioden er startet for alvor, men der er altid plads til en operativ rekognoscering tur i de smukke omgivelser.

Ti dage til leave! Hvis man ikke kendte begrebet at savne, før man tog af sted, ved man hvad det betyder nu. At tale med ens kone og børn i telefon er ikke det samme som at have dem hængende om halsen. Så selv om der er nok at lave hernede og tiden flyver af sted, tænker man stadig: Ti dage til leave.

Men så er det godt, at der altid er noget at lave. Hvis ikke det er af operativ karakter, så som patruljer, længerevarende overvågnings opgaver, udveksling med andre enheder fra andre brigader, Task Forces, eller kontrol af den daglig civile bevægelse, kan man altid finde optimeringsopgaver i lejren.

Og vi har en god lejr. Hvis man er i tvivl, kan man, som en deling fra vores pansrede infanterikompagni (PNINFKMP) prøvede på egen krop i en uge, komme til Nothing Hill, der er den tyske lejr i den nordlige del af vores brigades ansvarsområde. Det er en helt ny lejr, der først er under opbygning, hvilket vil sige, at soldaterne sover, arbejder og lever i telte og ikke har den store velfærd.

Derfor var den tyske deling, der i en uge var underlagt vores PNINFKMP, vældig tilfredse med omgivelserne. Det gjorde det jo heller ikke værre, at lejren i perioden 1.-2. oktober havde besøg af det danske look alike/sound alike U2 band, ZOO TV, der gav den gas to dage i træk.

Flere nationaliteter var inviteret til koncert i den danske lejr, til en omgang international pop leveret af ZOO TV.

Flere nationaliteter var inviteret til koncert i den danske lejr, til en omgang international pop leveret af ZOO TV.

Ellers er leaveperioden rigtig begyndt at sætte sine spor i enhederne og sektionerne. Man mangler ikke folk, men til gengæld er der mere at lave for dem, der er tilbage.

Vores operative udfoldelser hernede er ikke at sammenligne med andre missioner. Vi udnytter tiden til mobile check points med henblik på at fange ulovlig indførelse af våben, og hvis meldinger om større smugling kommer os for øre, iværksætter vi gerne en længerevarende patrulje.

Derudover laver vi en masse samarbejde med andre enheder fra andre brigader. Vi bytter område for en periode, således at soldaterne for lidt adspredelse fra deres daglige patruljer og prøver at arbejde sammen med fremmede enheder eller helt overtager deres opgaver.

Tiden bruges derfor også til rekognoscering af veje og godkendelse af forskellige ingeniørprojekter, hvortil vi har vores ingeniør officer Carl-Henrik.

Ingeniørofficeren overvejede, om han turde hoppe lidt på denne bro … han besluttede ikke at gøre det!

Ingeniørofficeren overvejede, om han turde hoppe lidt på denne bro … han besluttede ikke at gøre det!

Ellers bruges tiden på optimeringer af forskellige projekter. Inden for "gnist"-verdenen (telegrafen) arbejdes der i øjeblikket med forskellige forbedringer rent signalmæssigt under operativ føring. Dette omfatter blandt andet en omskiftning af vores relæ - et system der videresender vores signaler fra en frekvens til en anden frekvens - der skal udskiftes efter syv års tro tjeneste på toppen af et bjerg.

Projektet vil både inkludere bjærgning, ingeniørerne, elektrikerne og vores kommunikations sektion, så samarbejdet inden for bataljonen bliver også kontinuerligt afprøvet.

På søndag er det derimod samarbejdet mellem hjerne og ben, der bliver sat på en prøve, når Hold 15 gennemfører første DANCON-march.

Vi holder skruen i vandet, men ser frem til et mindre olieskift om små 10 dage!