Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Helicopter Wing Karup
Forsvarets mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Eskadrille 723 træner antipirateri 
Lynx-besætning træner antipirateri sammen med Søværnets fleksible støtteskibe.
18-08-2011 - kl. 13:40
Besætningen på en af Eskadrille 723’s Lynxhelikoptere var onsdag på skydebanen for at holde skydefærdighederne ved lige. Efter at de maritime helikoptere også har fået en afgørende rolle i antipirateri-operationerne omkring Afrikas Horn, er muligheden for at bevæbne den for alvor blevet taget i brug. I kraft af helikopterens høje mobilitet er den ofte fortrop i tilfælde af piratangreb, og den har dermed også første kontakt med piraterne. Her er behørig bevæbning af afgørende betydning for at afværge igangværende angreb, og for at helikopterbesætningen kan forsvare sig selv. 



esk 723

- Vi oplever hyppigere, at helikopterens blotte tilstedeværelse ikke er nok til at piraterne opgiver deres angreb eller stopper båden for at lade sig inspicere. Derfor er vi oftere end tidligere nødt til at skyde varselsskud, og ultimativt at skyde direkte mod deres motor for at stoppe dem, forklarer Tom, der er såkaldt Taktisk Observatør ombord på Lynx-helikopteren.
Han har været udsendt sammen med de danske krigsskibe til Adenbugten adskillige gange, hvor hans opgave blandt andet er at sørge for, at kriterierne for lovlig magtanvendelse er opfyldt, og at vurdere hvilke midler, der er nødvendige i hvert enkelt tilfælde. 



esk 723
Helikopterens tunge maskingevær skyder 1100 skud i minuttet.

- Med mindre piraterne åbner ild mod helikopteren, får de typisk alle muligheder for at stoppe frivilligt, fortæller han. 
Helikopterens maskingeværskytte lægger først byger af varselsskud i passende afstand foran piraternes fartøj, men hvis det ikke har den ønskede effekt, signalerer helikopterbesætningen til piraterne, at deres motor vil blive ødelagt. De får dermed også en chance for at forlade motorregionen på skibet, inden den bliver beskudt. 

Når helikopteren har løst den indledningsvise opgave med at stoppe piraternes fartøj, vil den typisk fortsætte med at yde dækning fra luften, når moderskibet når frem, og det maritime indsatshold boarder piratskibet.

esk 723
Lynx-helikopteren sammen med Søværnets fleksible støtteskib Absalon.

Se flere fotos af eskadrille 723's træning med Søværnet på Flyvevåbnets Facebook-side på www.facebook.com/flyvevaabnet