Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
Helicopter Wing Karup
Forsvarets mærke
16. marts 2010

Indholdsområde

 
Fennec flyver langdistance 
Piloter og observatører opretholder status
Fire Fennec helikoptere flyver i øjeblikket rundtur til Tyskland, Belgien og Holland, fordi piloter og observatører skal holde deres evner skarpe indenfor planlægning, navigation og kommunikation i udenlandsk luftrum.
28-10-2009 kl. 15:26
Af Christer Villekjær Haven

Fire af Helicopter Wing Karups Fennec helikoptere flyver i øjeblikket en tre-dages langdistance flyvning over Tyskland, Belgien og Holland.

Formålet med flyvningen er at vedligeholde piloternes og observatørernes færdigheder indenfor planlægning, navigation og kommunikation i ”ukendt” terræn, i dette tilfælde altså de tre lande syd for grænsen.

- Særligt i planlægningsfasen af en længere tur som denne er der mange ekstra ting at tage højde for, når man skal flyve i udenlandsk luftrum – ting, som man ellers næsten kan på fingerspidserne, når man flyver i Danmark, fortæller kaptajn Tomas Balkert, der selv er Fennec-pilot.

Under selve flyvningen kan kommunikationen med de udenlandske tårne, der kontrollerer luftrummet, også volde vanskeligheder, selv om det fælles sprog er engelsk og formuleringerne er standardiserede, forklarer Tomas Balkert.

De fire Fennec helikoptere fløj af sted tirsdag morgen og vender efter planen hjem i morgen torsdag.