Niels Gundersens daglige arbejde består i at formidle signaler af alle typer fra afsender til modtager. Han er et vigtigt bindeled mellem hvad der sker på flyfeltet og de enheder, som har behov for at vide noget om det. Hans fornemmeste opgave er at sørge for, at alle ”interessenter” af en given hændelse får beskeden hurtigst muligt. Altså efter at han selv har modtaget et signal. Det er en del af opgaverne for Wing Operations Centre, som Niels er en del af.

Men meget har ændret sig i hans fyrre år på posten. Fyrre år, han faktisk har tjent indenfor en radius af få hundrede meter, hvis man ser bort fra hans indledende år som telegrafist og fjernskriveroperatør i Jonstrup i 1971. Dengang fravalgte han at forsøge at komme ud som flyvende telegrafist på eksempelvis grønlandsflyveren – et eftertragtet og svært opnåeligt job – til fordel som signalmand på Flyvestation Karup, som dengang havde Drakenflyene.

Drakenflyene er nu væk. Og med dem også de gamle historier fra fotoopgaverne; blandt andet den, som omtaler de første Draken-fotos taget i Øresund af Sovjenunionens udskibning af atomvåben til Cuba – det der udløste den efterfølgende Cuba-krise i 1962. Godt nok et helt ti-år før Niels’ tid, men alligevel en æra, som Niels nåede at blive del af.

Hulstrimler og megabytes

Niels var også en del af hulstrimmel- eller telex-maskinens tid. Signaler blev tastet ind på en slags skrivemaskine, som samtidig stansede huller på strimler papir. Disse hulstrimler kunne indlæses i en strimmellæser og signalet blev så sendt elektronisk over telefonlinjen for at nå sin modtager, som kunne aflæse signalet med deres telex, eksempelvis ved Flyvertaktisk Kommando.

Da Wing Operations Centre, dengang kaldt signal-tjenesten i operationsafdelingen, fik NECCIS, NATO’s klassificerede computer-system, fyldte to NECCIS computere to hele rum i den lille bunker ved siden af bygning 131. Men så havde de også hele 600 megabytes at gøre godt med. Det var i begyndelsen eller midten af firserne.

- Faktisk fra NECCIS ret moderne. Skærmene havde trykfølsomme områder, som vi kunne trykke på med finger eller blyant. Det virkede fint, indtil vi fik windows. Så forsvandt den finesse, mindes Niels Gundersen.

I dag er alt på pc, på fladskærme, der er mange mails og ikke så meget personlig kontakt som tidligere. Det savner Niels.

Tid til huset

Niels Gundersen trives med at have dagvagter og nattevagter på skift, som er en del af livet som signalmand ved Wing Operations Centre.

Det giver ham mere tid til fritid, som han blandt andet bruger på sit hus - en firlænget gård fra 1844, han selv har totalt istandsat med sin hustru siden overtagelsen i 2003.

Og så går tiden blandt andet med at sanke træ til fastbrændselsfyret, da Niels har en del skov knyttet til gården. Med skov følger jægere, men ikke i Niels’ skov:

- De har fået at vide, at i min skov skal dyrene have fred. Så når det er jagtsæson, har vi altid rådyr i haven, fortæller han. 

Niels Gundersen har knap halvandet år tilbage i tjenesten, inden han bliver tres. Så ser han frem til at tilbringe endnu mere tid med sin familie og sin gård.