Et host hist og en raslen pist, men ellers er der stille. Tavsheden i den store gymnastiksal på Flyvestation Karup er larmende. På seks geledder står de – medarbejderne der udgør kernen af den wing, som med sine tre helikoptertyper og skoleflyet T-17 er en af de mest sammensatte i Flyvevåbnet.

Fanen er afdækket med tilhørende trommehvirvel fra Schleswigske Musikkorps og alt er på plads, da generalmajor Henrik Røboe Dam træder ned af trappen til salen og inspicerer både musikkorps og parade. Til at melde paraden af til generalen er står Helicopter Wings nye næstkommanderende, oberstløjtnant Henrik Kanstrup, som har overtaget Steen Ulrichs tidligere job som chef for Operations Group.

Normalvis ville den opgave blive varetaget af den afgående chef, men en sådan er der ikke i dette tilfælde. Steen Ulrich har nemlig varetaget chefopgaven i de sidste ni måneder, da den tidligere chef oberst Jørgen Christensen, kaldet ORI, først blev syg og siden døde af kræft.

I dag skal det så gøres officielt. Oberstløjtnant Steen Ulrich er blevet til oberst Steen Ulrich og han er ikke længere ”Chef-O ” men blot ”Chefen” i daglig tale.

Og med det følger et særligt ansvar, formaner generalmajor Henrik Røboe Dam i sin tale til den nye wingchef. For oberst Steen Ulrich fået kommandoen over en wing, der står overfor store udfordringer med udsendelser i internationale operationer, nye pilotaspiranter på Flyveskolen samt modtagelse af en ny helikoptertype til afløsning for Lynx’en om nogle år.

”Det er nemt at komme til at anse sin egen wing som verdens navle, men hvor det er relativt omkostningsfrit for en oberstløjtnant at mene dét, så er det noget andet for en oberst, som bliver nødt til at kunne se det brede perspektiv og se på tværs af kapaciteterne. Flyvevåbnets forskellighed er en af vores vigtigste styrker”, lyder det blandt andet fra generalen.

Oberst Steen Ulrich lover til gengæld i sin tale til sine medarbejdere, at han som chef vil være mest til den decentrale styreform med frihed under ansvar.

”Og det skal jeg som chef sætte rammerne omkring. Mange af jer kender nok, det jeg plejer at sige ´nicht so, nicht so, aber so´”, mens armene fægter i luften for at understrege pointen.
Og så, som første instruks som ny chef dirigerer RUL sine medarbejdere ind i den gamle gymnastiksal, hvor fingermadderne venter.