Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Helicopter Wing Karup
Forsvarets mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Nytårsparole for Helicopter Wing Karup 
Flyverpræste Lotte Boas
Flyverpræst Lotte Boas for første gang foran hele Helicopter Wing Karup. Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste.
Første fredag i det nye år blev traditionen tro brugt til nytårsparole med tale, nytårsprædiken og musik af Prinsens Musikkorps.
09-01-2012 - kl. 15:09

Det var endnu engang en hyggelig og interessant nytårsparole, som Helicopter Wing Karup holdt i blå og rød sal fredag middag.

Flyverpræst Lotte Boas, som til daglig er præst i Karup, holdt sin første nytårsprædiken for wingens medarbejdere. Hun undskyldte på forhånd for de ting, hun endnu ikke ved om Flyvevåbnet og fik flere gange medarbejderne til at le ved at fortælle om de oplevelser og tanker, hun allerede har gjort sig om dele af virket. Lotte Boas fortalte også, at hun allerede har taget del i den anden side af hvervet som flyverpræst, nemlig den at skulle overdrage budskabet til familien om, at en medarbejder er afgået ved døden.

Lotte Boas efterlod et rigtigt positivt indtryk og det er sikkert, at enheden vil inddrage hende i også de positive begivenheder i årets løb.

Fungerende chef for wingen, oberstløjtnant Steen Ulrich (RUL), talte til medarbejderne om året der gik og om de næste par år.

- Året har på en gang udfordret os, presset os og også vist os, at vi ved at arbejde målrettet som en samlet enhed kan give vores kolleger i de andre værn, give politikerne og i sidste ende give danskerne det som de efterspørger: Nemlig helikopteroperationer af høj kvalitet i ind- og udland, når og hvor det ønskes af os.

RUL
Oberstløjtnant Steen Ulrich talte til medarbejderne.

Han fortalte også, at det endnu er for tidligt at sige sikkert, hvem der bliver afløser for tidligere chef oberst Jørgen Christensen, der afgik ved døden efter kort tids sygdom i september 2011.

- Jeg kan kun sige, at jeg har søgt jobbet og at jeg forventer afklaring snart, sagde RUL.

nytår
Prinsens musikkorps underholdte både før og efter talerne med dejlig musik og parolen blev
afsluttet med kaffe og kransekage.

Se flere fotos på Flyvevåbnets facebook-side.