Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Helicopter Wing Karup
Forsvarets mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Serbere lærte at planlægge SAR-øvelser 
Fem serbere var på besøg ved Helicopter Wing Karup i sidste uge. De skulle planlægge og deltage i udførelsen af en Search & Rescue øvelse ved eskadrille 722.
04-10-2011 - kl. 08:46

De fem serbiske repræsentanter fra Serbiens pendant til eskadrille 722 havde i sidste uge en unik mulighed for at planlægge og udføre en ’skarp’ træningsmission for helikopterbesætninger.

 

Serberne fik god støtte fra eskadrille 722’s erfarne folk, men havde selv hænderne dybt nede i planlægningen og var med i kontakten til eskadrille 724 med deres Fennec-helikoptere, Flyveskolen med T-17 træningsfly, figuranter fra Haderslev Kaserne, Brand og Redning fra Fighter Wing Skrydstrup samt Søværnets Joint Rescue Coordination Centre i Århus.

 

Besøget er det seneste i en række af besøg i sikkerhedssamarbejdsprogrammet mellem Serbien og Danmark. Den serbiske delegation besøgte Helicopter Wing Karup for at tilegne sig operativ viden om det danske SAR helikopterberedskab samt hvorledes mindre øvelser udarbejdes på lokalplan. Indsigten og erfaringerne skal bruges til at opbygge et redningskoncept i Serbien, der minder om det danske.

 

Øvelsesoplægget var en situation, hvor en to-sædet F-16 rammer et 25 personers passagerfly i området omkring Haderslev Fjord. De to piloter springer ud og ryger i vandet øst for Halk. Passagerflyet nødlander på Halk, hvor 20 personer ved egen hjælp kommer fri af vraget. De sidste 5 personer bliver fanget i cockpitsektionen, som under nødlandingen blev separeret og glider i vandet.

Det betyder, at Search & Rescue beredskabet tilkaldes.
Serberne arbejdede på planlægningen af øvelsen mandag til onsdag og torsdag blev øvelsen iværksat.

Fotos af Flyvevåbnets Fototjeneste Syd/ Lars Richter:
serbere på besøg
Serberne deltog selv som figuranter i øvelsen. I anledningen havde de lånt danske flyverdragter.

serbisk besøg
Eskadrille 722 deltog med SAR-helikopter og -besætning fra Skrydstrup.