Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Helicopter Wing Karup
Forsvarets mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Soldaterjubilæum 2011 
Der var liv og glade dage lørdag den 10. september, hvor ”de gamle” fra soldaterforeningerne mødtes til udveksling af minder på Flyvestation Karup.
12-09-2011 - kl. 09:35

Traditionen tro var der som altid soldaterjubilæum på Flyvestation Karup i september 2011.


192 "gamle soldater" havde i år valgt at gæste flyvestationen til det årlige arrangement, hvor Flyvevåbnets Soldaterforening i samarbejde med Helicopter Wing Karup skaber rammerne for en dejlig dag.

Som sædvanlig dukkede de første op allerede omkring klokken syv, hvor Propelmessen kunne byde på morgenkaffe inden den officielle del af arrangementet blev skudt igang omkring klokken ni.

Ikke mindre end fire busser gjorde det muligt for de mange fremmødte at besøge brandberedskabet på flyvestationen kaldt ”Fire and Rescue” og Museet i Gedhus, hvor henholdsvis vagtholdet med Jesper Hansen og hans håndgangne mænd beredvilligt viste deres imponerende materiel frem. På museet havde E.V.H. og Poul Hjorth også nok at se til, og der blev udvekslet gamle minder i takt med, at der blev kigget lidt på museets billeder og materiel.

soldaterforening
Som en perfekt afslutning på formiddagen gav gutterne fra Flyvevåbnets eskadrille 722 en flot opvisning med EH101 ved rullebane M, som også efterfølgende var rammen om at få liv i Draken Teamets gamle dame på trimpladsen. Fotos: Frank Larsen.

soldaterforening

De der stadig havde lidt hørelse i behold fik udleveret ørepropper, og der var julelys i øjnene på mange af de gamle, da det lykkedes at få både motoren rendt igang og tændt op i efterbrænderen.

Alt i alt en fantastisk dag, hvor der efterfølgende blev uddelt jubilæumsnåle af fungerende wingchef oberstløjtnant Steen Ulrich og major Niels Christian Ravn ved en festlig parade foran idrætshallen.

 

Slutteligt blev der spist middag i Propelmessen.