Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
Helicopter Wing Karup
Forsvarets mærke
19. marts 2010

Indholdsområde

 
Uddannelse i at flygte efter flystyrt 
Helicopter Wing Karup støtter flyvevåbnets CSAR-uddannelse med instruktører og flere Fennec-helikoptere.
10-11-2009 kl. 14:02

Efter et flystyrt eller en nødlanding handler det for besætningen om enten at holde sig fri af fjenden, indtil egne styrker kan finde besætningen eller selv finde tilbage til egne enheder.

Det er kort sagt essensen af den Combat Search And Rescue (CSAR) uddannelse, der foregår denne uge med udgangspunkt i området omkring Karup.

16 elever fra Søværnets Helikoptertjeneste, Air Transport Wing Aalborg og besætningsmedlemmer fra en af NATO’s AWACS overvågningsfly bliver uddannet teoretisk og praktisk af Flyvevåbnets Førings- og operationsstøtteskole i Karup, der igen henter støtte ved eskadrille 724, der har erfaring fra flere skarpe missioner til Irak og Afghanistan.

Sikker kommunikation giver sikker redning

Den hårde uge, der ikke giver megen søvn til eleverne, indeholder elementer som flugt, undvigelse, nødprocedurer ved havari, hvordan man kommunikerer sikkert over radioen og hvordan man sikkert finder tilbage til egne enheder – og undgår at blive skudt ved en fejl, når man pludseligt dukker op uanmeldt.

Den forulykkede besætning skal identificeres af egne styrker, før de tages med i helikopteren.
De to havarerede besætningsmedlemmer skal opføre sig på en bestemt
måde, så de let kan identificeres af egne styrker, før de samles op.

Helicopter Wing Karups eskadrille 724 støtter med deres Fennec helikoptere, ligesom eskadrillens erfarne instruktører bidrager med uddannelse i at flygte og undvige fjenden.