Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Jydske Dragonregiment
Forsvarets logo
18. september 2019

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Dinosaurernes dessert 

Den 24. november 2009 

 

Skov- og Naturstyrelsen redder dinosaurernes dessert

 

Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland gennemfører denne vinter et naturplejeprojekt i den tidligere Rosborg Sø. Søen, der ejes af Forsvaret, ligger ved det militære øvelsesterræn ved Finderup sydvest for Viborg. Projektet er betalt af Den Særlige Vand- og Naturindsats (Miljømilliarden).

 

Rosborg Sø Finderup 
   
 

Rosborg Sø er på landsplan specielt kendt for én planteart, nemlig gul stenbræk, som her har sin største bestand i landet med flere tusinde individer. Gul stenbræk var visse dinosaurers dessert. I modsætning til de fleste andre plantearter, der findes i Danmark, levede Gul Stenbræk nemlig sammen med dinosaurerne for omkring 200 millioner år siden. Arten kaldes derfor en istidsrelikt. Gul stenbræk har sikkert været en delikatesse, som har været vanskelig at nå ned til for de op til 38m høje og 140t tunge dyr, da desserten kun var 30cm høj.

 

Rosborg Sø var oprindelig godt 50ha, men blev forsøgt afvandet i midten af 1800-tallet. Siden har det tidligere søområde udviklet sig til en meget betydningsfuld botanisk lokalitet med en mosaik af rigkær, kildevæld og hængesæk. Til disse plantesamfund er knyttet en række sjældne og på landsplan truede arter, som er i fare for at forsvinde fra Danmark.

 

Rosborg Sø er udpeget som et EU-Habitatområde med henblik på at bevare bl.a. rigkær, kildevæld, hængesæk, odder, gul stenbræk og en mosart, der hedder blank seglmos. De nævnte naturtyper kan kun eksistere, såfremt der er tilstrækkeligt fugtigt, og deres plantesamfund tåler ikke tilgroning med buske og træer.

 

Store dele af det tidligere søområde er imidlertid næsten blevet ødelagt af en meget stærk tilgroning af især pilebuske og piletræer. Det er derfor nødvendigt med en indsats nu, hvis de sårbare naturtyper og de tilknyttede arter skal reddes, og hvis Danmark skal leve op til sin forpligtigelse i forhold til EU’s Habitatdirektiv.

 

Den aktuelle pleje går ud på at fjerne pilene, men på en måde, så områdets overflade ikke lider skade. Dette kan være vanskeligt, da området er meget fugtigt og blødt. Kørsel med maskiner er således problematisk. Skov- og Naturstyrelsen i Midtjylland gennemfører derfor nu sammen med Forsvaret et forsøg, hvor en del af området i den kommende vinter afgræsses af geder.

Se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

 

Kontakt Skov og Naturstyrelsen: