Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Jydske Dragonregiment
Forsvarets logo
20. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
 

OKS JESPER GILBERT PEDERSEN 16. JUL 1980 – 25. JUL 2008

 

Beskrivelse af hændelsen

Fredag den 25. juli 2008 kl. 07.00, blev overkonstabel (OKS) Jesper Gilbert Pedersen fra Jyske Dragonregiment, dræbt, da han som kører på en dansk Leopard 2A5-kampvogn, påkørte en meget kraftig mine eller fjernstyret sprængladning i Upper Gereshk Valley, beliggende i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Kampvognen var på patrulje langs med Helmand- floden, da de danske soldater blev angrebet af Taleban-krigere.

Jesper Gilbert Pedersen, drejede kampvognen for at besvare ilden, men påkørte uheldigvis en meget kraftig mine eller fjernstyret sprængladning. De tre øvrige soldater blev lettere såret, men kunne kravle ud af kampvognen ved egen hjælp. 

 Jesper Gilbert Pedersen
Da soldaterne stadig blev beskudt af Taleban-krigerne, måtte den da bevidstløse Jesper Gilbert Pedersen efterlades inde i kampvognen. Kl. 08.30 forsøgte en tilkaldt læge, at yde førstehjælp til ham inde i kampvognen.
Først kl. 09.30 efter kampene var indstillet, lykkedes det at bugsere den livløse Jesper Gilbert Pedersen ud af kampvognen, hvorefter lægerne gav ham intensiv hjælp på stedet. Men klokken 10.00 blev den stadig livløse Jesper Gilbert Pedersen, erklæret for død af de danske læger på stedet.

Beskrivelse af dragonen

Jesper Gilbert Pedersen fra Nørresundby, var soldat i kampvognafdelingen LOKE.

Jesper var en dygtig kampvognsmand og en rigtig soldat. Han var et vellidt besætningsmedlem på 2’er vognen og en kører, man altid kunne stole på; ”Først hesten – manden senere!”, sagde Gilbert, og der var orden i sagerne. Hans viden på sit felt og evne til at huske selv detaljen gjorde ham til den, man kom til efter råd, og han var altid parat til at hjælpe. Gilbert var en stille og rolig mand, aldrig i dårligt humør, og alle der kendte Gilbert som en ven, vil savne hans pligtopfyldende væsen og hans varme smil.

ISAF hold 5 blev Gilberts tredje og sidste mission. Aftenen før den 25. juli talte han om sine planer for endnu en udsendelse i samme funktion. Gilbert var professionel og klar over risikoen forbundet med udsendelse - han betalte desværre den højeste pris. Han var en lille mand men en stor soldat, og han er savnet.

OKS Jesper Gilbert Pedersens blev 28 år. Han efterlader sig forældre og to søskende.

Æret være Jespers minde.

Links:

Link til Jesper Gilbert Pedersens begravelse i Nørresundby Kirke