Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Jydske Dragonregiment
Forsvarets logo
23. oktober 2019

Globalnavigation

clear
banner

Indholdsområde

 
”Den spiser ikke værnepligtige!” 
Holstebro øvelsesplads er hjem for andet end infanterister og leoparder. Også kødædende planter og bævere kalder terrænet for hjem. Men hvad gemmer sig mere bag busken der?
07-05-2019 - kl. 11:04

Der er rådyr og dådyr og tusinde smådyr… Holstebro øvelsesplads er hjem for en rig biodiversitet ud i flora og fauna. Af de mere kuriøse er Rundbladet Soldug. En kødædende plante der primært spiser insekter. De har endnu ikke værnepligtige på menukortet. Endnu.

En anden sjælden plante er Liden Ulvefod, der ikke har noget med tilstedeværelse af ulve at gøre, men er en plante der vokser sporadisk i Vestjylland og Thy, men er sjælden i resten af landet. Af dyr er der, efter udsættelsen af bævere i Klosterheden i 1999, migreret en flok til Holstebro øvelsesplads, og de har nu et ganske stort bæverbo midt i terrænet. Bæveren spiser urter, græs og vandplanter omkring dens bo. Om vinteren lever bæveren især af bark. Bæveren kan blive op til en meter lang og veje op til 38 kilo. Altså en ordentlig basse. På tur med skovfoged Peter Ulrik Jensen opnåedes indsigt på bæveren. I hvert fald et par ordentlige haleplask.

Peter Ulrik Jensen er skovfoged for syd og vest, og har været i Forsvaret siden 2015. Forsvaret har 3 skovfogeder. Også en i midt og nord samt Sjælland. Ud over skovfogeden hører en administrationsmedarbejder samt en seniorsergent som bindeled til Forsvaret. En tur i terrænet med trænede skovfoged-øjne, åbenbarede endvidere Stor Tornskade, en mus, en kronhjort, rådyr, Tårnfalk (for hvem man har opsat ynglekasser rundt omkring i terrænet) og en Bogfinke.

Det er sådan, at råvildtet er en såkaldt selektiv fødesøger, den græsser fra toppen. Det vil sige den ”nipper” lidt til det hele. Hvilket kan være træls for haveejere der kan vågne en morgen til en ”knopfri” have. Dåvildtet er derimod en decideret græsser. Men de har begge deres plads i naturen, og sørger begge for foryngelse af planterne omkring dem. Ud over rå- og dåvildt bliver Forsvarets øvelsespladser vartet af Forsvarets Etablissements Styrelse. Styringsværktøjet er 15-årige drifts- og plejeplaner, og vi er netop i en overgangsperiode til en ny 15-årig periode. I evalueringen af drifts- og plejeplan 2003-2018 står der: ”Der sker en løbende vedligeholdelse af terrænet som fælge af øvelses-/uddannelsesaktiviteter. Denne omfatter blandt andet køreveje, bæltespor, mortérbane, afmærkninger m.m.” I dag bliver plejeplanerne lavet i samarbejde med de lokale myndigheder. I gamle dage troede man at man slet ikke måtte køre med bælter i vandhuller med videre for ikke at forstyrre for meget. I dag ved man at naturen faktisk har godt af at blive kørt over af en leopard i ny og næ, og komme ud over tvangssporene (bare ikke over gravhøjene!). Det ville ikke gøre noget en gang om året lige køre igennem sådan et vandhul- Det er altså ikke så sort/hvidt længere. Men selvfølgelig ikke noget den enkelte vogn skal få gode ideer om sådan helt spontant… Ud over kampvognenes Operation ”Befri Heden” planlægges på at afgræsse med kreaturer af racen Galloway i Ådalen og Gryde å.

Gryde å og dens tilløbere gror til i pil og andet. Blandt andet den invasive Glansbladet Hæg indført fra Nordamerika. En anden invasiv art er Fransk bjergfyr, og Consorta fyr der breder sig helt vildt. Skovfyr lader man stå, da man ønsker stabil skov, hvilket vil sige 65% løv og 35% nåletræer, bestående af hhv. 20% skovfyr og 15% øvrige. Den såkaldte træartspolitik. Panserbataljonens S7 har fået en del Gyvel ryddet i forbindelse med kampvognkommandørkurset, med henblik på genetablering af tidligere kampvognsstillinger. Blandt andet dem overfor Dyrby Vestergård – som nogen måske kan huske. Ved Dyrby Vestergård vokser der i øvrigt Orkideer i baghaven ved Pilkmose Bæk. Disse er dog fredet, så der er ikke en hurtig buket til konen ved næste tur i ”G” terrænet.    

Terrænet er af typen fugtig hede og hedemose, hvilket gør området ideelt for Lyng. Der findes tre slags lyng, og en enkeltplante kan blive op mod 40 år. De har tre livsfaser, en foryngelsesfase, en modenhedsfase og en senilitetsfase. Planten har rigtig godt af at blive kørt over, slået eller brændt fra tid til anden, så den kan forny sig selv. 

Forsvarets øvelsesterræn hører under Naturbeskyttelseslovens §3, der beskytter vandløb, søer, vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe. Terrænet er derfor friholdt gødning, og er derfor små oaser for bier og sommerfugle. Kombinationen af gødning, pesticider og til dels tambier er i disse år en stor trussel for de vilde bier og sommerfugle, og Forsvarets øvelsespladser spiller derfor en stor rolle i bevarelsen af disse.

Skovfoged Peter Ulrik Jensen foranstalter desuden halvfældninger, hvor man tynder læhegn for at få lidt lys til bunden så der kan gro noget mere vegetation. Derudover lader man træet ligge til dækning for vildt og fugle og infanterister. Ved almindelige fældninger, samler man træet sammen. Når træet er tørt og nålene er faldet af, kommer de i en stor flishugger og træet kommer på kraftvarmeværket. Profitten fra det kan næsten drive gennemførelsen af plejen.

Ud over de nævnte arter finder man også nemt grævling, ræv, snog, hugorm, havørn, fiskeørn, isfugle og ugle, der lever deres liv blandt de 26 gravhøje, og resterne fra stenalderens bopladser.

På sigt etableres landingsplads for helikopteren EH101, med henblik på at træne ”brown out” hvor sand hvirvler op så piloterne ikke kan se hvor de lander. Det er den støvede pendant til ”white out” hvor fænomenet indebærer sne over det hele. 

Siden 15. april har øvelsesterrænet fået ro for de store maskiner der skover, så flora og fauna kan få ro til at lave børn. 

plante
Rundbladet Soldug (kilde: Wikipedia)

bæver
Bæverbo midt i øvelsesterrænet

skovfo
Skovfoged Peter Ulrik Jensen

tårnfaslk
Ynglekasser til Tårnfalke placeret flere steder i øvelsesterrænet