Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Jydske Dragonregiment
Forsvarets logo
16. juli 2019

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Krigsdagbogen uge 14, 2019 
Livet som værnepligtig - med de værnepligtiges egne ord.
12-04-2019 - kl. 13:55

Mandag blev starten på den hidtil hårdeste og mest definerende uge for de værnepligtige ved JDR. Det var nemlig dagen som tog hul på første dag af Felt II, som ved udgangen skulle ændre vores status fra rekrut til dragon, følgende en efter sigende hård dragontur. Rygsækkene var pakket jvf. BBG og basis sad spitze. Det ene øjeblik stod vi mellem to garager og i det næste blev vi beordret til at pakke alt vores habengut ud, som vi med stor umage aftenen før havde pakket. Derefter skulle der strippes ned til underbukser og hoppes stående i soveposen, således at vi havde den hen over hovedet, ude af stand til at overvære befalingsmændenes kontrol af vores medbragte grejer. Da alt var endevendt, gjaldt det om at få hevet posen af hovedet og pakket alt om igen - på 10 minutter. De hurtigste trådte til, og hjalp de langsomste og da vi var nået et par minutter over tid, var alle klar til at tage på våbenkammeret og sadle op i bussen mod Finderup. Da vi nåede frem, gennemførte vi klar til kamp og forskød nogle hundrede meter til vores kampstilling. Efter en grundig 5-punktsbefaling af 19, SL Lund, måtte vi i gang med udformningen af vores skyttehuller. Mandag gravede vi ca. 9-10 timer, og vi var vældig tilfredse med resultatet, i hvert fald i 1. GRP. Da klokken var lige før 2400 og de sidste huller var nået godt i mål og BSO færdigindrettet, var det tid til at hoppe i posen og genopbygge kampkraft til den næste dag.

 

Vi vågnede tirsdag omkring 0630, kom i uniformen, tog bad i vådservietter (ansigt først, røv til sidst (selvfølgelig)), spiste morgenmad, og gik i gang med at forbedre vores kampstilling. Da befalingsmændene havde godkendt kvaliteten, var det bare med at komme i gang med den tekniske og taktiske indøvelse. Hver gruppe havde en primær og en alternativ stilling. Vores kampstilling var placeret på toppen af en lettere stejl skråning, spejdende ud over en åben mark. Dette gjorde indøvelsen hård for læggene, da vi måtte tage tid på bevægelsen fra ventestilling til kampstilling, op og ned af bakke, alternativ til primær, og i 1. gruppe: primær til flanken i modangreb RØD 1. Vi kørte det hele igennem et par gange og bedst som vi troede det var tid til et hvil, blev det gjort klart, at vi skulle til at angribe 3. delings kampstilling. Vi linede op i enkeltkolonne og efter en håndfuld rekrutter, som havde fået en særlig opgave, havde fået deres instrukser, var det fremad-fremad. Vi gik rundt om en stor sø og ind i en skov, og efter nogle sikrede passager, nåede vi frem til en bakketop. På den anden side, skulle vi snart erfare, at 3. deling havde valgt at anbringe deres kampstilling. Vi kom ud på spredt orden og krøb frem til den position der gjorde at vi havde indsigt på fjendens skyttehuller. Der blev åbnet ild af SG Vedel, og violinerne begyndte at spille, som SL Lund, ville have sagt. Efter en længerevarende ildkamp, hvor de fleste VPL’ers magasiner blev tømte, trak vi os tilbage og samledes. Flere ting var gået galt og det havde alt i alt ikke været en vellykket mission, så der var dårlig stemning på forskydningen rundt om søen og tilbage til vores egen kampstilling. Vi gik det kort igennem og talte om det, hvorefter vi gruppevis genordnede. Derfra gik der ikke længe før gruppeførerne befalede at hullerne skulle besættes. Vi stormede op i hullerne og blev efterhånden noget overrasket over, at vi måtte sidde i skjul og vente i omkring en time, før der reelt skete et angreb. Derfra tog det fart. Den fjendtlige deling stormede frem og der blev kæmpet intenst med ild og røg, før fjenden til sidst trak sig. Igen genordnede vi, og spiste aftensmad og når alt var klaret, var der fri passage til soveposen i ventestillingen. Da klokken slog 2300 og man havde fået et par timer på øjet, var det igen tid til at angribe. Denne gang i mørke, for første gang. Det gik kort sagt af helvede til, med dårlig kommandoforplantning, men ikke desto mindre var det utrolig fedt at kæmpe i mørket, da hvide lyspatroner lyste hele slagmarken op og ilden lyste ud af riflernes mundinger. Da ENDNU et angreb på vores kampstilling en times tid senere, havde fundet sted, kunne vi gå til ro i vores beredskabsområde (BSO) omkring kl. 0230.

 

Onsdag morgen stod vi op og gik kl. 0700 i gang med at dække vores huller til, sløre, og fjerne alle tegn på vores tilstedeværelse. Det var lidt surt at nedbryde vores kampstilling, set i lyset af hvor lang tid, den havde taget at oprette og hvor lidt tid vi rent faktisk havde kæmpet fra den, men ikke desto mindre blev det gjort, og vi modtog en ny befaling i delingerne indbyrdes. Vi forskød til et stykke terræn, som skulle afsøges. Vi havde med få undtagelser været meget heldige med vejret i løbet af øvelsen, men denne dag var ekstra varm, så det var vigtigt at åbne uniformen godt op og der var ingen, der så meget som tænkte på at bære fiberpelsen. Vi kom frem til et skovstykke, hvor vi etablerede sikring 360, aflagde rygsækken og tankede op på vand. Vi fortsatte uden sækken, og efter en længere spredt orden gennem tæt krat ankom vi til et hus, hvor vi gjorde holdt og faldt ned. En fjendtlig infanterist åbnede ild og vi besvarede. Efter et par minutter var fjenden nedkæmpet og 1. deling brød gruppevis frem mod huset og afsøgte det, mens andre sikrede det bagvedliggende terræn. Da vi havde udøvet førstehjælp på fjenden og smidt ham på en båre, var det 1. gruppes opgave at fragte ham tilbage til området med vores rygsække. Det var en hård opgave at bære menig Næsby, som havde fået til opgave at agere vores fjende, tilbage til rygsækkene, men vi klarede det. Da 1. gruppe på egen hånd havde transporteret den sårede fjende et par kilometer, begyndte de øvrige grupper at aflaste og det gik fra en gruppeopgave til en delingsopgave. Vi forskød tilbage til vores forhenværende kampstilling og videre et godt stykke, før vi gjorde holdt ved en Nissan Navara og NK PL Schmeltzner. Skuldrene brændte og det gjorde godt for os, at få lov at akklimatisere og spise frokost. Herefter modtog vi undervisning i at lave en karamel, som man kalder det, når man strammer en teltflage rundt om rygsækken, således den flyder, når den skal med igennem en vandpassage. Vi kom i regntøjet og fik lavet vores karameller, så vi kunne krydse vandløbet, umiddelbart i nærheden. Efter at have konstateret at alle delingens karameller var søstærke og at menig Risskovs gevær ikke var sikret (der lød et bang, da geværet skulle klipses fast til rygsækken), var det på med tørt tøj og fremad march hen til den plads vi var blevet sat af på om mandagen. Her foretog vi et komplet battle check og fik besked på at tømme alle uniformslommer for indhold. Vi løb en kort tur, anført af delingsføreren og næstkommanderende, og kom frem til Kaptajn Palmelund ved en militær forhindringsbane, hvor vi satte nogle ganske fornuftige tider. Da vi kom tilbage fik nogle heldige værnepligtige lov til at forrette deres nødtørft på et porcelænstoilet, til stor tilfredshed, før vi sadlede op i en bus, og kørte tilbage til Dragonkasernen. Her gjorde vi et kort holdt, før vi marcherede ud gennem sydporten omkring kl. 2000. Vi forskød et par kilometer, og opsatte et overdagningsområde i et skovstykke. Der blev sat bivuakker op, hældt aftensmad i skrinet og holdt brandvagt på skift.

 

Torsdag var dagen, hvor dragonturen skulle finde sted. Den startede kl. 0300 for 1. deling, som blev vækket i al lydløshed, og i løbet af 10 minutter havde pakket alt sammen og var på vejen igen, efter et hurtigt battle check. Vi marcherede igen et par kilometer og kom til et nyt skovstykke, hvor vi fik lov at gå i posen igen, med en forventning om at vi igen skulle være klar til afgang ca. 0630. Da vi igen blev vækket, var solen lige begyndt at titte frem, og vi satte kursen mod Bovtrup Sø i den sydlige del af Holstebro Øvelsesterræn. I et skovstykke tæt derpå aflagde vi rygsække og fik til stor tilfredshed fyldt de sidste tørstige meniges dunke op, da forsyneren kom forbi med ekstra vand. Derefter blev der lagt ny sløring og på opfordring af befalingsmændene, fjernet overskydende tøj, da vi tilsyneladende nok skulle få varmen, uanset vejret, på denne dag. Vi fik lagt ny sløring og den samlede eskadron, fik besked på at samles i en hestesko, med en feltpræst i midten. Den stod på gudstjeneste med et klart budskab om at kæmpe, og ikke at give op når djævelen frister hertil. Nu tog det fart. Vi ankom til Bovtrup Sø uvidende om hvad der skulle ske næst. Efter at have snacket lidt og gjort de sidste ting klar, gik vi lidt ned af en grusvej og kom til en ung sergent, som opridsede reglerne for den dragonmarch, vi nu skulle ud på. Vi fik i grupperne en halvtung kasse, som på intet tidspunkt hverken måtte røre jorden, åbnes, eller blive våd og vi ville så gradvist på turen få nogle flere opgaver løbende. Delingsførerens plan blev af nogen overhørt: “Planen er at vi lægger hårdt ud. Derefter sætter vi tempoet op, og så afslutter vi med en spurt”. Der var altså ingen tvivl om at det var nu det gjaldt - Det var nu vi skulle gøre os fortjent til at være dragoner. Tiden blev startet og vi satte i gang. Nogle kilometer inde, ankom vi til første post, hvor vi skulle samle ti panserkiks op og fortsætte marchen. Vi fordelte dem ud i grupperne, og fortsatte videre efter et par minutter. Næste post dikterede, at vi yderligere skulle viderebringe en 20L vanddunk pr. gruppe. Det var meget rart for alle med et par minutters holdt, før vi igen fortsatte videre mod 3. post. Ved næste post skulle vi transportere en båre med videre og det endte med at over halvdelen af delingen havde noget i hænderne, da vi nåede en post, hvor der pludselig blev kastet en røggranat og råbt “GAS”. På med gasmasken, for dernæst at stramme CBRN-hætten til og fortsætte videre i en kaotisk stemning. Det var naturligvis svært at trække vejret ordentligt i takt med den hurtige march bærende på de tunge redskaber, men til sidst nåede vi i mål. Vi fik aflagt grejerne, læsset rygsække og vores rifler på en lastbil og fik meldingen om at vi skulle tømme hele vores basis, og iføre os SKYT. Nu stod den altså på dragonhandlebanen. Det var en hård løbetur på 30 minutter, som inkluderede en masse løb i vand, tyrens røvhul og passage af søen Randers, hvor ingen af os kunne bunde, og vi havde svært ved at bevare overblikket. Alle grupper kom dog igennem den, og efter en presset uge, havde vi nu næsten alle været igennem felt II og dragonturen. Da vi nu bare ventede på de resterende delinger i 2. eskadron, havde vi halvanden times ophold i høj sol på skydebanens parkeringsplads, mens vi skiftede tøj, fik kørt lidt feltration ind, og tog powernaps. 3. deling kom igennem handlebanen og hele eskadronen stillede op på tre geledder, for derefter at marchere ned af bakken og ind gennem Sydporten til tonerne af tromme og trompet. Her var stort set hele kasernens personel stillet op på begge sider for at modtage de nye dragoner med klapsalver. Kasserne vi havde båret rundt på hele dragonturen blev åbnet og indeholdt vores REX-mærker, som vi derefter fik udleveret, sammen med et håndtryk af delingsføreren. Den nye titel skulle fejres, og det blev den med øl og grillmad. Men ingen måtte drikke af deres tiltrængte øl, før alle havde fået. Derefter blev der kommanderet: “Fremhold øl” efterfulgt af et “SKÅL”. Da der var blevet spist, var det tid til at vedligeholde lange redskaber og geværer, og efter aftrædelse, fortsatte vedligeholdelsen af øvrige grejer, til meget sent på aftenen.

 

Det var dejligt at vågne op i en seng med madras og lagen fredag morgen. Men som det altid lyder sig, skal vedligeholdelsen være i orden og vi måtte derfor fremholde basis med dertilhørende feltkniv og feltspade efter morgenmaden. To grejer vi i delingen har haft bøvl med tidligere, sad lige i skabet, men en mangelfuld børstning af kampstøvlerne gjorde, at SG Vedel glemte fredagsstemningen og måtte sende os skuffet og vrissen til eskadronsløb. Vi løb sammen ud af Sydporten og ud af betonsporet. Herfra lavede vi styrkeøvelser som strækkere, squats, mave- og rygbøjninger og derefter vendte vi om og fik frit løb fra ca. 400 meter væk fra Sydporten, så de der havde en god sprint i benene, havde mulighed for at få den udlevet. Efter et bad og et tøjskift, blev stuerne og de dertilhørende gange rengjort, og snart var det middagstid. Da vi havde spist frokost vendte vi geledderne mod auditorium syd, hvor vi skulle genoptage anden del af undervisningen i krigens love. I dagens program var der fra start indlagt to timer som en buffer, hvis nu vedligeholdelsen mod alt forventning skulle glippe. Hverken de værnepligtige eller SG Vedel havde lyst til at bruge deres dyrebare weekend på kaserneophold og vedligeholdelse, så vi indgik et forlig, og satte en halv time af, til at få støvlerne til at sidde lige i skabet. Da klokken slog 1430 var alle aftrådt og ugen med felt II og dragonturen kom til en ende med ordene: “God weekend, røvhuller”.

 

Menig Korup

2. eskadron, 1. deling

Hold februar 2019