Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Jydske Dragonregiment
Forsvarets logo
18. september 2019

Globalnavigation

clear
bab

Indholdsområde

 
Rytterfægtningen ved Århus 
Jydske Dragonregiment var med major Brian Villsen i spidsen i Århus for at ære de faldne Dragoner ved Rytterfægtningen ved Århus 31. maj 1849.
31-05-2019 - kl. 14:37

Den 31. maj 1849 gennemførte Dragoner en hastig rytterfægtning, hvor de, mod de preussiske husarer, udviste en kampgejst og aggressivitet der gjorde at kampen ikke varede mere end et kvarter før husarerne var drevet på flugt. Se en mere detaljeret beskrivelse nedenfor.

Dragonforeningen Århus var repræsenteret med formand Bent Holm, og fanebærer Bjarne Andresen. Begge Dragoner fra 1973. Denne type Dragoner gør et stort stykke arbejde for at bibeholde tradition, sjæl og ånd ved regimentet, og det skal de have en stor tak for.

Endvidere må det være en opfordring for enhver Dragon, at overveje om man er en af ”de nye gamle”. Måske findes en Dragonforening i din by? Måske tænker du at det kun er de gamle? Men Dragonforeninger er for alle Dragoner. Så måske de nyligt aftrådte værnepligtige kunne være med til at holde Dragonsjælen ved lige. En overvejelse værd.   
 

dawf
Major Brian Villsen lægger blomster ved mindestenen i Århus.

bil
Major Brian Villsen, Bent Holm og Bjarne Andresen ærer de faldne Dragoner.

Fra indlæg på dagen ved Bent Holm, formand for Århus og omegns Dragonforening:

 

Vi skal tilbage til den franske revolution i 1789. Borgerskabets og de intellektuelles opgør med konge- og adelsmagten. Revolutionen ”gik i sig selv” med Napoleons nederlag ved Waterloo den 18. juni 1815.

Fredsaftalen i Wien i 1815 resulterede i kongernes, fyrsternes og adelens Europa. De liberale og nationale ideer blev slået ned, særligt i Rusland. Det tyske forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 35 stater og 4 fristæder. Det afløste Det Tysk-romerske Rige, som var blevet opløst i 1806 som en følge af Napoleonskrigene. Forbundets to vigtigste medlemmer var Preussen og Østrig. Tyskland, som vi kender det i dag, er en ny konstruktion fra 1871.

Helstaten Danmark bestod af kongeriget Danmark, (ned til Kongeåen), med hovedstaden København, samt Hertugdømmerne Slesvig (ned til Ejderen) og Holsten (ned til Hamborg). ”Hovedstaden” i hertugdømmerne var Kiel. Hertugdømmet Lauenborg havde vi fået i 1814 i stedet for Norge.

Helstaten Danmark var ikke i moderne forstand en nation eller stat.

Nye revolutioner brød ud i Paris 23. februar 1848 og i Berlin 18.–19. marts 1848. Borgerskabet og de intellektuelle krævede borgerlige rettigheder, trykkefrihed og forsamlingsfrihed, dette kombineret med nationalitetsfølelsen, som var et helt nyt begreb i Europa.

Nyheden om begivenhederne i Paris og Berlin bredte sig naturligvis hurtigt til Helstaten.

Lauenborg, Holsten og Sydslesvig følte sig tysk, Nordslesvig følte sig dansk, og i området omkring Flensborg var følelserne blandede.

Nationalitet, et helt nyt fænomen i Europa = En sprængfarlig cocktail, som i Helstaten endte med borgerkrig.

Ved et møde i Rendsborg den 18. marts 1848 blev der vedtaget et krav om fri forfatning og Slesvigs optagelse i Det Tyske Forbund (Holsten og Lauenborg var allerede medlemmer).

Dette betød, at mange måtte vælge side, f. eks.: 1. Dragonregiment i Slesvig valgte oberstløjtnant M. C. F. von Holstein at slutte sig til Danmark, medens hans søn, premierløjtnant A. C. F. H. von Holstein, valgte at slutte sig til den Slesvig–holstenske hær.

Krigen begyndte reelt den 9. april 1848 med slaget ved Bov, hvor den danske hær angreb en Slesvig-holstensk hær, efterfulgt af slagene ved Slesvig og Dybbøl.

Der blev indgået en våbenstilstand i august 1848.

Det andet felttog i 1849: Den 2. april udløb våbenstilstanden. Den danske hær blev opdelt i 3 korps. Et korps rykkede over til Dybbøl for herfra at kunne foretage flankeangreb. 20.000 forbundstropper slog lejr ved Dybbøl.  Det andet korps rykkede ind i Fredericia, som var en stærk fæstning. 14.000 Slesvig–holstenske tropper slog lejr ved Fredericia. Det tredje korps, Det Nørrejyske Armekorps, ca. 7.000 mand, rykkede mod nord, ledet af general Rye. Fjenden bestod af 22.000 soldater fra Preussen og Det tyske Forbund, anført af general von Pritwitz, fulgte efter general Rye.

Den 29. maj 1849 rykkede fjenden ind i Århus. For ikke at ødelægge byen havde general Rye trukket soldaterne ud af byen og slået lejr nord for Århus. Næste dag rykkede fjenden ud af byen mod syd, og danskerne rykkede ind. 

Den 31. maj 1849 rykkede fjenden igen ind i Århus, som danskerne forinden havde forladt, for ikke at skade byen ved kamphandlinger. Fjenden fortsatte umiddelbart efter mod nord med 2 husareskadroner fra 2. Westfählisches Husarregiment Nr. 11, samt 60 jægere fra et Jægerkompagni, alle ledet af prinsen af Sam – Sam.

De danske soldater blev ledet af oberstløjtnant Frederik Gotthold von Müller, som sad på sin hest, hvor nu det gamle vandtårn står. Herfra havde han et godt overblik over slagmarken. Han sendte premierløjtnant Jessen med 1. eskadron fra 5. Dragonregiment ned ad Randerslandevejen, fra Risskov kom ritmester Barth med 2. eskadron og ritmester Heramb med halvdelen af 4. eskadron. (begge eskadroner kom fra 6. Dragonregiment), samt 2. eskadron fra 3. Dragonregiment, ledet af løjtnant Cetti. De blev støttet af 7. infanteribataljon. På 3. Dragonregiments øvelsesplads stødte fjenden og egne styrker sammen, nogenlunde hvor Mindestenen står i dag. 

De danske Dragoner havde slebne sabler og huggede efter fjendens hoved. Fjendens colpachs og beklædning ydede ikke megen beskyttelse. Dragonernes hjelme og tykke jakker gav en god beskyttelse.

Husarernes sabler var ikke slebne og kunne derfor ikke gøre megen skade. Dette medførte, at husarerne var dybt rystede over kampen. De havde forventet en ”gentlemankrig”.  Kampen varede i alt 10 -15 minutter. Fjenden mistede omkring 25 sårede/ dræbte samt 19 tilfangetagne, bl.a. blev prinsen af Sam-Sam taget til fange. Danmark havde to døde, seks sårede og 4 tilfangetagne. De følgende dage døde på begge sider flere af deres sår.

Efter nederlaget trak Prittwitz sine tropper ud af Århus og gik mod syd.

General Olav Rye marcherede over til Helgenæs, hvor han med de fleste af sine soldater blev udskibet fra Kongsgårde Havn og sejlet ned til Fredericia. Her ledede han med 5. Brigade det succesfulde udfald den 6. juli 1849, men mistede desværre selv livet.

Barths eskadron fik en heltemodtagelse i Århus, da eskadronen drog gennem byen. Barth selv brød sig ikke om hyldesten. Langt de fleste danske soldater var bønderkarle og fattige landarbejdere. Værnepligten blev først indført 5 dage senere, med Grundloven af 5. juni 1849.”