Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Jydske Dragonregiment
Forsvarets logo
12. november 2019

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Pressemeddelelse fra Jydske Dragonregiment 08-01-2019 
1. Brigades oprettelsesparade
08-01-2019 - kl. 13:04


Torsdag den 10. januar 2019 fra kl. 11:00-11:45 afholdes oprettelsesparade

for 1. Brigade på Dragonkasernen i Holstebro. 

Brigaden opstilles i ny organisation pr. 1. januar 2019 og flytter samtidig

stabshovedkvarter til Dragonkasernen.

Fremadrettet skal 1. Brigade være Danmarks kampklare og deployerbare

brigade, der kan indsættes samlet eller delvist i rammen af NATO kollektive forsvar.

 

Brigaden opstilles og uddannes progressivt i takt med ressourcer tilgår i

indeværende forligsperiode. Der vil bl.a. tilgå flere kampvogne, nyt artillerisystem

og udbygning af kommunikationssystemerne.

 

Når Brigaden er fuldt opstillet er den på over 4.000 soldater. Brigaden er

sammensat af enheder fra hele landet, og består udover af staben på Dragonkasernen

af 1. Føringsstøttebataljon (Føringsstøtteregimentet, Fredericia),

I Panserinfanteribataljon (Den Kongelige Livgarde, Høvelte), I Panserinfanteribataljon

(Gardehusarregimentet, Slagelse), II Panserinfanteribataljon

(Jydske Dragonregiment), 1. Panseringeniørbataljon (Ingeniørregimentet,

Skive), 1. Artilleriafdeling (Danske Artilleriregiment, Oksbøl), 1. Intelligence,

Surveillance and Reconnaissancebataljon (Efterretningsregimentet,

Varde), 1. Logistikbataljon og 1. Militærpolitikompagni (begge fra Trænregimentet

i Aalborg).

 

Ovennævnte enheder vil være repræsenteret til paraden.

Kontakt venligst 1. Brigades presse- og informationsofficer, kaptajn Nikolaj

Thide, tlf. 2080 7559 med henblik på interview eller uddybende information.

Til redaktionen:

Pressen er velkommen til at overvære paraden og interviewe brigadegeneral

Henrik Lyhne samt chefen for Jydske Dragonregiment, oberst Anders

Poulsen, efter paraden. Kristian Pihl Lorentzen (MF), der var med i beslutningstagningen

om brigadens flytning, vil deltage som gæst.

Tilmelding senest onsdag den 9. januar 2019 kl. 12:00 til kontaktperson

ved Jydske Dragonregiment: Presse- og informationsofficer, kaptajn Max

Veltzé, tlf. 7282 4521 / mobil: 2244 5705 / mail: jdr-gse10@mil.dk.