Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Jydske Dragonregiment
Forsvarets logo
18. november 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
 

 

Bataljonen har en lang og stolt historie, der kan føres helt tilbage til Motorbataljonen der blev oprettet i forbindelse med, at regimentet i 1953 flyttede fra Randers til vores nuværende placering i Holstebro. I en lang periode eksisterede Bataljonen som II Panserbataljon. Det er også mærket fra II Panserbataljon der - med en opdatering til Bataljonens nye rolle - bæres af bataljonens personel i dag. Bataljonen blev i sin nuværende form dannet i februar 2011 og justeret ved det seneste forlig i 2013 til den organisering vi har i dag.

 

II Panserinfanteribataljon forbereder sig i øjeblikket på at løse en længevarende beredskabsopgave som Reaktionskampgruppe for Hæren i 2. halvår 2015 samt at indgå i NATO Response Force 2015 (NRF 2015). Dette indebærer bl.a., at vi med kort varsel skal være klar til at indgå i en international mission – principielt – overalt i verden. Derudover bidrager II Panserinfanteribataljon i øjeblikket til løsningen af beredskabsopgaven for Hæren i 1. halvår 2014 med et Panserinfanterikompagni (1 PNINFKMP) i rammen af I Panserbataljon.
 
Bataljonen stræber kontinuerligt efter at være en moderne arbejdsplads, hvilket er kendetegnet ved en stor grad af professionalisme, fleksibilitet og respekt for mangfoldigheden, men hvor vi samtidig stiller krav til hinanden, disciplinen samt udholdenheden i bataljonen. Vi stræber med andre ord efter, at være Danmarks bedste Panserinfanteribataljon med landets bedst uddannede infanterister! Ledelsesstilen er baseret på tillid og åbenhed samt præget af dialog med plads til konstruktiv kritik og gensidig respekt for hinanden. Alle soldater ved II Panserinfanteribataljon tager ansvar for, at vores enhed, er og forbliver professionel og ressourceeffektiv.

Såfremt ovenstående passer på dig, bør du overveje om ikke II Panserinfanteribataljon ved Jydske Dragonregiment måske er din kommende arbejdsplads. I den forbindelse kan du kontakte administrationsbefalingsmand, seniorsergent Kent Lind på mailadresse: jdr-2b-s01a@mil.dk og forhøre dig om mulighederne. 

ol K. B. Kristensen

Med venlig hilsen
oberstløjtnant K. B. Kristensen
Chef for II Panserinfanteribataljon