Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Jydske Dragonregiment
Forsvarets logo
07. juni 2020

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Økonomisk rådgivning til veteraner  

På soldaterhjemmet i Holstebro kan hjemvendte soldater nu få uvildig hjælp til at få overblik over økonomien.


KFUM Holstebro 

Af leder af soldaterhjemmet i Holstebro
Nathalie Moesgaard

Hjemvendte veteraner, der har mistet overblikket over den private økonomi eller har brug for gode råd om eventuel gæld eller udbetalt arbejdsskadeerstatning, kan nu få hjælp af en uvildig økonomisk rådgiver. Den økonomiske mentor er en erfaren rådgiver fra Nykredit, der byder ind med sine faglige kompetencer i sin fritid. Rådgivningen aftales individuelt og finder sted på KFUM Soldaterhjem i Holstebro.

Projekt Økonomisk overblik henvender sig til veteraner, der på grund af personlige problemstillinger har mistet overblikket over økonomien eller har brug for støtte til at forvalte en eventuel udbetalt skadeserstatning så hensigtsmæssigt som muligt. Bag projektet står Soldaterlegatet, KFUMs Soldaterhjem, Veteranhjem København og Nykredit.

Nykredits økonomiske mentorer står klar til de første møder med veteraner på soldaterhjemmet. Den økonomiske mentor tager udgangspunkt i den enkelte hjemvendte soldats situation og hjælper soldaten med at få overblik over mulighederne. Der er tale om hjælp til selvhjælp, så det bliver nemmere at styre den daglige økonomi fremover i et godt samarbejde med eget pengeinstitut.

Tilsvarende tilbud om økonomisk rådgivning til hjemvendte soldater er også etableret på Soldaterhjem Hvorup og Veteranhjem København. På baggrund af erfaringer fra de tre steder er det planen at udvide tilbuddet til andre soldater- og veteranhjem.

Yderligere oplysninger om projekt Økonomisk overblik kan fås hos leder af soldaterhjemmet i Holstebro, Nathalie Moesgaard på tlf. 97 42 15 61.