Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
fsvnet_jgk
Forsvarets Logo
18. marts 2010

Indholdsområde

 
Rollespeciale 

Efter endt prøvetid påbegyndes den egentlige jægeruddannelse, som omfatter alle relevante Jægerkorps specifikke uddannelser i forhold til Jægerkorpsets indsættelsesroller.

Senest ved starten på jægeruddannelsen enkadreres de nye jægere i en operativ patrulje.
Efterfølgende skal jægeren for alvor i gang med at finpudse sine færdigheder indenfor det felt han skal være specialist indenfor patruljen.
Jægerkorpsets patruljer er enkadreret i tre delinger.  De tre delinger har hver deres speciale: Mobility, Air og Bjerg.
Implementeringen af Mobility koncepten har skabt grundlag for, at anvendelsesmulighederne af Jægerkorpsets operationskapacitet har udvidet sig betydeligt, idet indsættelser af operatører med tungt materiel i visse scenarier kan ske over meget store afstande uden anvendelse af lufttransportkapacitet og med en lang indsættelses/operationstid, ligesom der er mulighed for at ”re-taske” de kapaciteter, som allerede er indsat, dvs. give dem en ny opgave undervejs.
Udviklingen indenfor Air mobility-rollen er præget af nye tekniske muligheder, som giver indsættelse af operatører nye og mere fleksible dimensioner. Nye typer af faldskærme, Precision Air Drop til nedkastning af materiel, nye styringssystemer, der kan benytte sig af GPS, og hvor faldskærmen kan anvendes såvel med springer som uden.
Udviklingen indenfor bjerg rollen har baggrund i Jægerkorpsets indsættelser under ”Operation Enduring Freedom” hvor de afghanske bjerge stillede de indsatte patruljer overfor meget store udfordringer. Fremtidens konflikter vil potentiel stille lignende store krav til at kunne færdes i dette miljø.
Jægerdelingerne skal med enkeltpersoner, patruljer eller delinger samlet indsættes til informationsindhentning, aktiv indsats, følgeopgaver og militær støtte.