Efter gennemførelse af Hærens Basis Uddannelse og tjenesten i Vagtkompagniet hjemsendes Garderen normalt.
Såfremt Garderen vurderes egnet, kan han/hun tegne kontrakt med Forsvaret med henblik på at gennemføre Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse med efterfølgende udsendelse i en international mission. I øjeblikket udsendes enheder fra Livgarden til Afghanistan, men dette ændrer sig i takt med den politiske udvikling. De næste missioner kan således også blive i Mellemøsten eller Afrika.
Forudsætningen for at gennemføre Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse er tilfredsstillende gennemførelse af Hærens Basis Uddannelse.
Formålet med uddannelsen er at uddanne og samarbejde et kompagni til at løse opgaver under fredsstøttende operationer.
|
|
|
Infanterigruppe indsat
|
Uddannelsen har en varighed af ca. otte måneder, hvor soldaten uddannes på forskellige våben og lærer at samarbejde i rammen af grupper, delinger og kompagni.
Efter gennemførelse af Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse udsendes soldaten i ca. 27 uger.
|
|
|

Illustration af Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse
|
Som det kan ses af ovenstående figur er Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse opdelt i fire dele.
Første del indeholder funktionsuddannelse, hvor soldaten uddannes således, at han kan varetage sin funktion tilfredsstillende. Herudover gennemføres gruppe- og delingsuddannelsen således, at soldaten kan virke i rammen af gruppen og delingen.
|
|
|

Afsiddet patrulje
|
I anden del gennemføres en række øvelser på kompagni- og bataljonsniveau, der har til formål at øve de i den første del indlærte færdigheder.
Endelig gennemføres en missionsspecifik uddannelse, der forbereder den enkelte soldat samt kompagniet til den mission kompagniet skal udsendes til.
Efter endt uddannelse udsendes soldaterne i ca. 27 uger.
For et indkaldelseshold vil det samlede forløb med Hærens Basis Uddannelse, Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse, og udsendelse i fredsstøttende operation se så således ud:
|
|
|

Forløb af Hærens Basis Uddannelse,
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse og udsendelse
|
Som det kan ses af figuren, kan der være en venteperiode. I denne periode afventes opstarten af Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse i resten af Hæren og ved Den Kongelige Livgarde. I den pågældende periode kan soldaten blive hjemsendt eller uddannes på Forsvarets køreskoler, omskoles til Forsvarets køretøjer, våben m.v. således at soldaterne er klar til Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse i december eller juni.
Efter hjemkomst gennemføres et obligatorisk tre måneders akklimations-og reintegrationsprogram (from battlemind to homemind)
Adgangskrav til Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse.
For at komme i betragtning til Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse skal soldaten kunne leve op til en række krav. Kravene er opstillet herunder:
• Soldaten skal have gennemgået Hærens Basis Uddannelse tilfredsstillende.
• Soldaten skal være mellem 18 og 31 år.
• Soldaten skal have en ren straffeattest.
• Soldater, der ikke har dansk statsborgerskab, skal søge dispensation hos Forsvarsministeriet.
|
|
|

Øvelse i bekæmpelse af uroligheder, også kaldet
riot control
|
For at bedømme om soldaten har gennemgået Hærens Basis Uddannelse tilfredsstillende, evaluerer vi løbende den enkelte soldat således, at vi og han kender uddannelsesniveauet. Såfremt soldaten er i tvivl om sit nuværende standpunkt, kan han/hun til enhver tid spørge sin nærmeste foresatte.
Egenskaber vi ønsker hos en kommende kampsoldat:
• Personligt mod og selvstændighed
• Beslutsomhed og initiativ
• Vilje og tålmodighed
• Udholdenhed fysisk og psykisk
• Forandringsberedskab
2. Ansættelsesforhold under Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse:
Under gennemførelsen af Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse ansættes soldaten som konstabelelev. Herefter udnævnes soldaten inden udsendelse til konstabel.
Nedenstående figur beskriver ansættelsesforholdet under Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse og under udsendelse.
Yderligere oplysninger om Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse kan findes på Forsvarets Rekrutterings hjemmeside:
http://forsvaretsuddannelser.dk/Uddannelse/Reaktionsstyrkeuddannelser/Pages/default.aspx
eller 2. Livgardebataljons hjemmside:
http://forsvaret.dk/LG/II%20Bataljon/Uddannelse%20i%20II%20Bataljon/Reaktionsstyrke%20uddannelse/Pages/default.aspx