29-01-2008 - kl. 09:23
Som det er tradition ved Den Kongelige Livgarde gennemførtes Livgardens egen para-de for 5. kompagni, der det næste halve år vil indgå i den danske styrke i Afghanistans Helmand-provins.

Chefen for Livgarden inspicerer kompagniet. Det er chefen for kompagniet, kaptajn Strøm, der følger chefen.
Efter Chefen for Livgarden havde inspiceret kompagniet marcherede en paradestyrke ind på pladsen. Herefter holdt Livgardens chef en tale, hvor han bl.a. sagde:
”Vi har ved Livgarden en lang tradition for at markere en udsendelse af en enhed fra Den Kongelige Livgarde til en international mission. Vi markerer denne begivenhed med en paradestyrke om Livgardens fane. Paradestyrken består i dag af vores musikkorps og en styrke fra Vagtkompagniet.
Det er vigtigt for Livgarden – og ikke mindst for mig – at få sagt ”god rejse” til jer, der nu skal ud i en international mission – til Afghanistan hold 5. Der har været nogen tumult om jeres kompagni inden udsendelsen, ikke mindste i pressen her efter jul. Oprindelig rekrutterede vi kompagniet til Kosovo, men det blev ændret til Afghanistan undervejs. Nogen af jer meldte sig oprindelig til Irak, men kom så over i 5. kompagni og andre igen er kommet til fra andre regimenter eller fra enheder i stående reaktionsstyrke. Det er klart det giver tumult. Men midt i alt dette er jeg så utrolig stolt over jeres holdninger. Uanset hvad der står i aviserne, træner I videre og gør jer meget professionelt klar til at tage på mission. I lørdags havde jeg mulighed for at tale til og med rigtigt mange af je-res pårørende. Det var også her fantastisk at mærke den opbakning til jer, og til den opgave I skal ud og løse.
Det bliver en udfordrende og til tider barsk opgave. Jeg så det i december da jeg besøg-te 1. Livgardebataljon. De glæder sig til I kommer derned – selvfølgelig fordi de glæder sig til at blive afløst. Men de glæder sig måske endnu mere til at vise jer, hvor langt de er nået det seneste halve år. Og det er store resultater. Afghanerne elsker danske sol-dater, fordi I skaber den fred og frihed, der skal til, for at de kan komme tilbage til et normalt liv igen. Derfor venter der jer også rigtigt mange dejlige oplevelser i Afghani-stan. Det er en lidt slidt sætning herhjemme – at man gør en forskel. Men jeg kan ga-rantere jer for, at afghanerne ikke synes det er slidt. De vil også komme til at synes, at I vil gøre en markant forskel for dem. Kvinder og børns mulighed for at få en bred uddan-nelse og et normalt liv, afhænger af jeres indsats.
Der er ingen af os der tror, at missionen i Afghanistan er færdig i år eller næste år for den sags skyld. Det kommer til at vare mange flere år, før Afghanistan har rejst sig efter årtiers krig og borgerkrig. Men vi må alle tro og håbe på, at den dag kommer. Det vil være et vigtigt skridt i verdenshistorien. Et stykke historie I altid vil kunne være stolte af, at have været en del af.

Livgardens fane sænket medens ”Kong Christian” spilles.
Jeres pårørende skal vide, at Livgarden står 100 % bag dem, hvis et eller andet skulle ske. Det behøver ikke være dramatisk, det kan være en lille ting i hverdagen, de har lidt svært ved at få til at fungere. Så husk igen at fortælle dem, at de altid kan tage kontakt til os. Det er kontaktofficerens og mit vigtigste job – at være der herhjemme for dem.
Jeg vil ønske jer al mulig held og lykke - hver enkelt af jer. I repræsenterer nu Livgarden internationalt. Også jer der ikke nødvendigvis oprindeligt kommer herfra vil fra nu af og det næste halve år repræsentere Danmark, Forsvaret, Hæren og Den Kongelige Liv-garde. Alle ved Livgarden vil følge jer på tætteste hold gennem medier, Internet, breve og hvad der ellers bliver muligt. Vi er alle stolte af jer.
Medens I er væk vil vi fejre regimentets 350 års jubilæum. Det bliver desværre uden jer, men vi vil ikke glemme jer i jubilæumsdagene.
Pas godt på jer selv og på hinanden. Jeg ønsker jer en god mission.”

Paradestyrken ”aflægger honnør” for 5. kompagni.
Herefter afsluttedes paraden ved at der blev udbragt et trefoldigt leve for Hendes Maje-stæt Dronningen, kongesangen blev spillet, hvorefter paradestyrken ved sin afmarch viste Livgardens hæder til de soldater, der nu drager ud i verden for Danmark.