15-10-2007 kl. 15:16
Hærens Operative Kommando må med den største beklagelse meddele, at en dansk soldat mandag blev såret, da han var under fremrykning med det mekaniserede infanterikompagni, der kommer fra Den Kongelige Livgardes 1. bataljon.
Den danske soldat blev straks evakueret med helikopter til Camp Bastion, hvor han er under behandling på felthospitalet.
De pårørende er underrettet.
Af hensyn til den sårede og de pårørende oplyser vi ikke navne på sårede
Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger. Heller ikke om den såredes tilstand.
Den danske kampgruppe opererer i Upper Geresk Valley for at hindre, at Taleban sætter sig fast i området og hindrer den igangværende genopbygning af området.