30-11-2011 - kl. 20:55
Paraden indledtes med at chefen for Livgarden inspicerede styrken, der skulle hjemsendes, hvorunder der blev udvekslet flere muntre bemærkninger.
Efter inspektionen blev en paradestyrke kaldt frem. Paradestyrken bestod af Livgardens Musikkorps og 30 af de vagtgående gardere, der har afløst de, der nu hjemsendes.
Oberst, kammerherre Lasse Harkjær roste garderne for deres indsats. Herunder kom han ind på den tjeneste de havde gennemført, og han sagde bl.a.:
"
Den 5. september deltog I i afsløringen af det nationale monument og i højtideligholdelsen af flagdagen på Christiansborg. Jeg tror de fleste af os der deltog, stadig husker formiddagens ubønhørlige regnvejr.
Der blev udskrevet valg og I kunne følge politikernes gang til og fra Amalienborg, og et par stykker af jer er evigt foreviget på billederne af den nye regering den 3. oktober.
Der har været parader for Forsvarschefen fra Luxembourg og en af NATOs højeste generaler D-SACEUR i Kastellet. Den 6. november var I med til at hylde jeres forgængere, som vagtgående gardere ved Årgangsparaden på Livgardens Kaserne.
Den 16. november havde I jeres egen parade med Dronningen, der takkede for jeres tjeneste, og de sidste par uger har i under blåt kursus været med til at uddanne de nye officerer i den blå vagttjeneste."
Obersten sluttede af med at huske garderne på de værdier, de skal tage med fra deres tjeneste.
Ved paraden blev der uddelt særlig hæder til tre gardere:
- Garder Nikolej Nees Røn blev udnævnt til månedens garder for august
- Garder Dennis Søllingvraae Andersen blev udnævnt til månedens garder for oktober og
- Tambour Jon Lund Gausby blev udnævnt til holdets bedste tambour.
Efter paradens afslutning blev flere af de nu hjemsendte gardere tilbage på kasernen for lige at få de sidste adresser og kontaktoplysninger på kammeraterne med.
Livgarden siger tak for vel udført tjeneste.