Kort før kl. 11.00 landede den Hercules 130-J der bragte Morten Krogh Jensens båre hjem til Danmark. Kisten blevet båret ud af flyet til tonerne af ”Kongernes Konge,” der blev spillet af Den Kongelige Livgardes Musikkorps, mens Livgardens æreskommando  præsenterede gevær.

Kisten blev båret af seks kammerater fra Den Kongelige Livgarde, hvoraf to stadig er udsendt til Afghanistan, og derfor havde fulgt kisten hele vejen.

I hangaren ventede familie, venner og kollegaer. Chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst og kammerherre Lasse Harkjær, talte ved båren, og sagde bl.a.:

"Det var ikke sådan, vi håbede at få Morten hjem. Vi havde alle glædet os til at tage imod ham med åbne arme i en eller anden lufthavn i Danmark efter endnu en mission.

Det er ikke til at bære, at vi har mistet Morten, og det bliver naturligvis ikke lettere af, at han døde ved en tragisk ulykke. Morten var en meget afholdt person. Det mærker jeg ved Livgarden, for trods det at han kun havde været ved regimentet i relativt kort tid, så havde han alligevel nået at sætte sine spor.

Der er rigtigt mange, der lærte Morten at kende, og mange der overfor mig har sagt, at de glædede sig til at arbejde sammen med ham, når han kom hjem fra missionen i Afghanistan. Blandt officerer, befalingsmænd og konstabelkollegaer var han en værdsat kollega både på grund af hans glimt i øjet og hans militære professionalisme.

Men i den uge, der er gået siden jeg måtte overbringe det tragiske budskab, har jeg også oplevet, hvordan andre grupper af venner var der. Der var fodbold vennerne, vennerne fra Frederikssund og selvfølgelig vennerne fra Mortens første udsendelse til Irak,og så alle de andre venner jeg aldrig har nået at høre om, og for hvem Morten slet og ret var ”plante”. Mange steder samlede man sig og mindedes Morten – for han fyldte meget i manges bevidsthed.

Når der sker tragiske uheld er der altid nogen, der er hurtigt ude og fortælle dette eller hint om, hvad der er sket og hvordan det kunne være undgået. Det er selvfølgelig en stor belastning for alle os, der er her – at der er nogen, der på denne måde forsøger at få deres fem minutters berømmelse, på bekostning af jeres sorg. Det er urimeligt og fejt. Det giver ingen mening, at tale om hvad man kunne have gjort, for der er jo netop ingen mening med, at Morten ikke er mere.

Den 24. februar 2008 vil være en dato vi ved Livgarden vil huske for evigt. Morten vil få sin helt egen plads i Livgardens historie. Morten drog ud i verden for at hjælpe andre til fred og frihed. Morten døde inden han for alvor nåede at gøre en forskel for det afghanske folk. Men Morten nåede heldigvis at gøre en forskel for alle os der er her og alle hans andre venner. Vi vil altid huske ham i vores hjerter.

Æret være Mortens minde."

Herefter fulgte en kort ceremoni og velsignelse varetaget af feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen, hvorefter kisten blev båret ud til rustvognen til tonerne af ”Det var på Isted Hede.”

For regeringen deltog Forsvarsminister Søren Gade.
For Hæren deltog Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou.

-----

Til fri redaktionel anvendelse

Hent original billede her
Størrelse 1224x1840 pixel i 300 DPI